Annonce

Annonce

Svar: 3 eller 4 lure


23. juni 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Som udgangspunkt skal børn puttes, når de er trætte og skal have lov til at sove, til de vågner af sig selv. Børn falder i søvn, når de har brug for at sove og vågner udhvilet, når de ikke har behov for at sove mere... MEN, når det er sagt, så er man også nødt til at forsøge at hjælpe barnet til en nogenlunde rytme, som sikrer, at dagen kan hænge sammen for barnet og som sikrer, at der er en nogenlunde balance mellem barnets nattesøvn og dagssøvn.

Med den alder, jeres datter har, så vil det være passende med ca 15 timers søvn i døgnet, og hvis hun sover fra kl 19 til 08, så sover hun 13 timers nattesøvn. Det giver kun plads til 2 timers søvn i løbet af dagen, og det synes jeg er for lidt, når man ikke er ældre. De fleste børn vil i denne alder ofte trives bedst med ca 5 timers dagssøvn og 10 timers nattesøvn.

Derfor tænker jeg, at hvis hun sover tre lure, som du beskriver i dit brev, i løbet af dagen, så lyder det relevant med en 4. lur kl 19, og her vil hun så måske sove en ...


Annonce

... lille times tid - og det betyder, at hun så vil være vågen et par timer om aftenen og måske så få en nattesøvn mellem kl 21.30/22-08 i stedet, altså ca 10-10.5 time. Det er normalt for alderen, at børn går sent i seng - og det ændrer sig igen, når hun bliver ældre.

Det vil sige, at hun f.eks. sover 45 minutter formiddag, 2 timer til middag og 45 minutter eftermiddag - og så sover en time om aftenen.. På den måde bliver hendes søvn bedst muligt fordelt ud fra det behov hun lige umiddelbart signalerer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Har du forsøgt at putte hende kl 19? Hvis du gør dette, hvilket du naturligvis godt kan prioritere, så afhænger det af, hvornår hun så vågner om morgenen. Hvis hun så starter dagen allerede kl 06 og ikke kl 08, så kan det være fint, at lade hende sove det tidligere om aftenen - dagssøvnen vil så stadig kunne være 4 timer samlet og på den måde sikre hendes behov.

Så vurderingen må ske ud fra, hvor lang nattesøvnen bliver, hvis du putter hende kl 19, så der er balance mellem nattesøvn og dagssøvn...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce