Svar: Gråd inden søvn - 3 mdr.
Kære Mor til Johannes
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng stadig er plaget af refluks, men også som om, at det har hjulpet ham, at blive sat op i medicin. Det er godt :)
Det er rigtig fint, at du nogle gange vælger at amme ham i søvn og lader ham sove hos dig, men jeg forstår godt, at du også gerne vil lade ham sove i barnevognen og andre steder - du har jo også praktiske ting, som du skal nå og det er her rart at kunne udnytte tiden, hvor han sover...
Det er godt, hvis du stadig kan amme ham før han skal sove, så du netop med brystet hjælper ham til ro. Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at erstatte brystet med en sut. Det vil sige, at når han er færdig med at spise hos dig, og slipper brystet, så forsøger du at få ham til at tage en sut. Det at sutte på sutten, vil hjælpe mælken igennem mave- og tarmsystem, og det vil gøre hans tendens til refluks mindre, så han netop bedre kan overgive sig til søvnen.
Du kan også prøve at svøbe ham før du ammer ham. Et svøb kan hjælpe ham til rent fysisk at holde sammen på sig selv, så han ikke oplever skiftet fra din favn og ned, hvor han skal sove helt så voldsomt. Han vil stadig føle sig omsluttet og holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.
Start med at skifte hans ble og i forbindelse med skiftning, så svøber du ham. Derefter ammer du ham, og så skal du se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Erstatte brystet med en sut og derefter stille og roligt putte ham fra din favn ned i hans seng, lift, barnevogn.... Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt, imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage. Hvis han puttes i barnevognen, så tril ham lidt, så du på den måde luller ham ind i søvnen og vænner ham til at sove, uden at være i din favn.
Hvis han trods dette græder, så kan det godt være fordi han er generet af sin refluks. Det er her vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op ...
... der.
Og så kan det også tænkes, at jeres dreng græder, fordi han lukker overskudsenergi ud. Det er helt normalt hos små børn og det lyder som om, at det også kan være tilfældet hos jer. Der er her ikke tale om en ulykkelig gråd, men mere om at han græder et par minutter. Han har svært ved at lade roen komme over sig, græder lidt overtræt gråd, men græder kortvarigt - og falder så til ro. Det at du fortæller, at han græder, men pludselig finder ro og falder i søvn, og at du sjældent tager ham op, da det forværre gråden - det lyder faktisk som en måde, han lukker overskudsenergi ud og at han derefter er parat til at sove.
Det lyder derfor rigtig fint, at du netop putter ham, når du fornemmer, at han er parat. Triller ham i vognen, forsøger at berolige ham med dine hænder, nærhed osv. men hjælper ham ind i søvnen, hvor han ligger - og så falder han i søvn. Selvom det er hårdt, at han skal græde lidt før han sover, så lyder det ikke til at være en gråd, der på nogen måde skader ham... Naturligvis vil det være godt, hvis du kan amme ham mere eller mindre i søvn, så gråden helt kan undværes, men det er ikke sikkert, at du altid kan det.
Når han ofte vågner med gråd efter en lille times tid, så må du prøve at vurdere, om han skal hjælpes videre i søvnen og hvordan du så bedst kan gøre det. Nogle gange vil det være godt, hvis du kan være der, stå parat til med det samme at berolige ham og lulle ham ind i søvnen igen. Hvis han er svøbt, kan svøbet nogle gange hjælpe ham videre og ellers kan du hjælpe ham med dine hænder. Andre gange er det fint at trille barnevognen eller lignende - og atter andre gange, er du nødt til at tage ham op, give ham lidt mælk og få ro på og derefter så prøve at putte ham igen.
Nogle gange må du også gerne vælge at lægge dig med ham og amme ham i din seng, og så være parat, når han viser tegn på at ville vågne op, tilbyde ham brystet og på den måde med det samme lulle ham videre ind i søvnen, så du sikrer ham mindst en lidt længere lur midt på dagen...
Og så kan det nogle gange også være en god idé, at du ammer ham af to omgange, når han er vågen og før han puttes, så han ammes - og derefter bliver skiftet - og så ammes igen før han så puttes. At amme ham af to omgange kan godt være med til at gøre, at han så falder bedre i søvn, ligesom det kan være med til at sikre, at han kan sove en lidt længere lur, før han vågner og har brug for mælken igen...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

