Annonce

Annonce

Svar: Udvikling 9 1/2 mdr


7. april 2005

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej Rikke

Det lyder som om din datter er rigtig godt i gang med at udvikle sig på alle måder:o)

For det første er det rigtig fine tegn til at kravle at din datter stiller sig i kravlestilling og står og rokker og du må meget gerne hjælpe hende op i denne stilling og også hjælpe hende med at rokke. Der skal rokkes mange gange før hun så pludselig selv finder ud af at flytte sine hænder og du skal ikke begynde at flytte på hendes hænder og ben, det kommer lige pludselig.

Jeg vil beskrive udviklingen og behovet for stimulation i forhold til de forskellige sanser og i forhold til hendes alder. Jeg tænker på alderen 9-12 mdr.

Følesansen: Hænderne bruges nu mere end munden til at undersøge med. Pejefingeren stikkes frem og bruges til at berøre mange ting med og det er vigtigt at give barnet så mange berøringsmæssige muligheder som muligt. et betyder at du gerne må tage hende med ud, grave i sand, bage brød og lade hende mærke dejen osv. Hun udvikler også pincetgreb og skal tilbydes mad i små stykker, så dette greb udvikles yderligere.

Hun har også behov for masser at kys og kram, at blive kildet, få lidt massage, bade og mærke vanden osv.

Balance-/bevægesansen: Stimuleres når barnet lærer at komme fra liggende stilling til siddende og ...


Annonce

... omvendt. Det er vigtigt at lokke som du gør og få barnet til at bevæge sig efter ting. Det kan f.eks. være trækkedyr, som trækkes hen over gulvet, eller en bold i spiller med. Det kan også være en vogn der skubbes foran sig. Det er en rigtig god idé at gynge barnet, så at anskaffe sig en babygynge kan varm anbefales og det kan også være en idé at lave 'tumlelege' på en tyk madras.

Hørelsen og sproget: Stimuleres f.eks. når barnet synges for og når der fortælles historier. Det er en rigtig god idé at synge sange med forskellige fakter, barnet kan vinke, klappe kage, lege borte tit tit og kan også begynde at sige forskellige lyde og lære f.eks. dyrens lyde gennem bøger. Hun forstår rigtig meget og du kan godt bede hende om at hjælpe til med visse ting, f.eks. at trække armen, når hun skal have trøje på, eller løfte numsen, når hun skal skiftes.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Synet: Jo mere din datter bevæger sig rundt jo mere lærer hun at vurdere afstand til forskellige ting og tage fat i noget og lege. Hun undersøger rigtig meget og lærer meget derved. Puttekasser, byggebægre, pejebøger, trækkedyr, bolde osv. er gode ting i forhold til hendes alder.

Det blev til lidt mere end bare det at gå, men mon ikke du kan bruge lidt af ovenstående:o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce