Annonce

Annonce

Brev:

Modermælk på flaske og natamning


26. juni 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Modermælk på flaske og natamning

Kære Helen.

Som så mange andre vil jeg starte med at takke for en fantastisk brevkasse - man kan jo finde svar på stort set alt, men nu har jeg alligevel et spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe med.

Min søn er 5 måneder og skal om to uger passes en enkelt aften af sin faster. Han er blevet ammet siden han var nyfødt og har desuden de sidste tre ugers tid fået smagsprøver på grød til frokost samt, som noget nyt, lidt mos om aftenen. Når han skal passes, vil han skulle have flaske, når han puttes, men da jeg jo ikke måler, hvor meget han får, når jeg ammer ham normalt, er jeg i tvivl om, hvor meget, jeg skal tø op af min udmalkede modermælk og have klar. Han vil være 5 1/2 måned til den tid og vejer pt. 6,3 kg.

Derudover vil jeg høre dig, om du har nogen input til, hvordan vi generelt kan justere lidt på amningen om natten. Han har, indtil han var 4,5 måneder ammet tre gange om natten. Dvs han blev lagt og ammet ca. 20.30, ammet kl. 24.00, kl. 3.00 og igen kl. 6. Det har ændret sig og som du kan se af nedenstående oversigt, ammer jeg ham en del både aften og nat. Min sundhedsplejerske siger, at det formentlig vil ændre sig i takt med, at han får mere grød/mos om dagen, men jeg vil alligevel lige høre dig, om du har nogen input.

Han ...


Annonce

... ammer normalt ca. 11 gange i døgnet og vores dagsrytme ser således ud:

6.00: ammes og sover videre
7.45: ammes og står op
9.30: ammes og puttes til formiddagslur
11.30: grød og vand
12.30: ammes og puttes til middagslur
14.30: vågner fra lur og ammes, pludrer/leger
16.30: ammes og tager som regel en kort eftermiddagslur
18.30: ammes og får lidt grøntsagsmos og vand (vi er først lige begyndt på mos om aftenen)
19.30: ammes og puttes til natten
21.30: vågner nogle gange og skal ammes
23.30: sen aftenamning
3.00: ammes
4.30: vågner nogle gange og skal ammes

Min søn sover i samme seng som min kæreste og mig og vi har forsøgt, at min kæreste ligger ved siden af min søn, så han ikke kan lugte mig og vi prøver at give ham sutten, berolige med en hånd på maven osv., når han vågner ved 21.30-tiden og 4.30-tiden, men han er rigtig svær at få til at sove videre, før han har fået mælk. Derudover virker han virkelig sulten og spiser godt. Det er således ikke min fornemmelse, at han klatspiser. Med det sagt, tænker jeg selvfølgelig, om ikke der er et element af tryghed/dårlig vane, når han nu ammer så meget som han gør i dagstimerne. Men hvad siger du til det?

Jeg håber, du vil komme med lidt tanker på ovenstående!

De bedste hilsner,
Sophie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce