Svar: Har brug for brystet for at sove videre
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det kunne godt lyde som om, at der lige nu er tale om en fase hos jer og dermed en forholdsvis kort periode, som I skal igennem - og det er rigtig dejligt, at du oplever, at du netop med ekstra amning kan holde din datter sovende, så hun får betydeligt længere lure i løbet af dagen. Det er godt for hende :)
Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du får fyldt din datter tilstrækkeligt op i løbet af dagen. Hun har en alder, hvor hun som nævnt tidligere, kan få tendens til at slatspise lidt i løbet af dagen og derfor er det godt, hvis du kan forsøge at holde hende igang ved brystet og sikrer, at hun spiser i længere tid af gangen - så får hun mere af den mættende mælk med ud og behøver ikke søge brystet så meget.
Det kan også tænkes, at hun fysisk er ved at være så stor, at hun har behov for at få din mælkeproduktion sat op og netop ved at die hyppigt, så øges din mælkemængde. Det giver således mere mælk, at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det giver ikke tilsvarende mere mælk at hun spiser i 40 minutter fremfor i 20 minutter...
Det kan være en god idé, at du lægger en skiftning ind mellem amningerne, så du på den måde ammer hende af to omgange. Det vil sige ammer hende, skifter hende, ammer hende igen og derefter putter hende. Det kan godt være med til at gøre, at hun bliver fyldt lidt bedre op og derfor ikke behøver vågne og ...
... allerede søge brystet igen, når hun har sovet i 30-40 minutter.
Du har tidligere talt om at du gerne villle give flaske, men at det har været svært at få hende til at acceptere denne. Du kan naturligvis godt forsøge igen - hvis hun virker mere sulten, så kan du med fordel prøve om hun så vil acceptere flasken.. Du kan også forsøge med en flaske sen aften, som hun måske vil spise mere eller mindre i søvne og derefter så måske tage et lidt længere søvnstræk. Modermælkserstatning mætter ofte mere end modermælk, så børn der får flaske spiser ofte færre gange i døgnet, end børn der ammes - de får dog ikke tørstlukkende mælk, som du sikrer din datter, når du ammer hende, af en flaske er måltiderne altid de samme :)
Hvis det ikke hjælper at øge hendes indtag af mælk nu, så kan det godt være tegn på, at hun har behov for mere rigtig mad, og at I så skal starte med skemad i 4 måneders alderen. Det anbefales ikke, at du starter før 4 måneder (17 uger). Det er vigtigt, at hun er udviklingsmæssigt parat både fysiologisk og mentalt...
Prøv derfor om du i første omgang kan sikre hende mere mælk ved at amme hende af to omgange, ved at være opmærksom på, at hun tager godt fat og dier effektivt ved brystet, når hun ligger hos dig - og ikke lader sig forstyrre for meget. Ved evt. at tilbyde mme, som du har et ønske om på sigt og se om det kan lykkes nu...
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

