Svar: Babymad - 5 mdr.
Kære Jeanne
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går godt med din datter og med skemaden. Det lyder som om, at I har fået startet på det rigtige tidspunkt, og hun tager fint imod grøden. Og det lyder meget passende, at du starter op med to skemåltider nu :)
Når du køber færdiglavede grødprodukter fra f.eks. Semper, så skal du kun tilsætte vand til grødpulveret. Du skal normalt ikke tilsætte mælk eller fedtstof, det vil være indeholdt i produktet. Enkelte produkter kan dog skille sig ud, så derfor bør du altid tjekke den vejledning, som står på pakken :)
Når du laver grød og grøntsagsmos fra bunden, så skal du tilsætte mælk og fedtstof. Mælk kan være udmalket modermælk eller det kan være modermælkserstatning. Mange vælger at bruge modermælkserstatning fordi det er praktisk i hverdagen og samtidig sikrer det din datter ekstra jern. Det er også modermælkserstatning, der er i de færdiglavede grødprodukter. Hvis du gerne vil malke ud og give hende din egen mælk, så kan du naturligvis også vælge denne løsning :)
Din datter må IKKE få sødmælk. I 2015 blev anbefalingerne lavet om, og det anbefales nu, at børn tilbydes modermælk eller modermælkserstatning til de er 1 år. Børn bør ikke tilbydes komælk af kop før 1 års alderen. I 9-12 måneders alderen kan de godt tilbydes lidt sovs eller en lille smule surmælksprodukt som A38 med 3.5% fedtindhold. Men dette kun for at I kan spise mere og mere samme mad. Komælk er først fra 1 års alderen og til den tid, kan din datter få letmælk...
Grunden til at børn ikke må få sødmælk/komælk før 1 års alderen er, at det har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Samtidig er der dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.
Med hensyn til fedtstof, så anbefales det, at du variere mellem de forskellige typer. Det kan f.eks. være ved at du bruger smør, blandingsprodukter som kærgården, bakkedal og lignende f.eks. i en grød, og at du bruger olie og plantemargarine osv. i hendes grøntsagsmos. Jo mere variation af fedtstof du kan give hende, jo bedre er det. Og især er det vigtigt, at hun får forskelligt plantebaseret fedtstof, da det fedt, der f.eks. er i smør, vil være det samme, som hun får via mælk...
I 6 måneders alderen skal hun tilbydes flere måltider dagen igennem og skal begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos. Fisk indeholder blandt andet Omega-3 ...
... fedtsyrer som er livsvigtige for os at få og som især små børn har behov for. De er med til at udvikle barnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). Fedtsyrer fra fisk er vigtigt allerede imens barnet ligger ind i maven og de næste mindst 2 år frem...
Du kan med fordel lave grøntsagsmos af de grøntsager, som du selv spiser. Til at begynde med kan det f.eks. være kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Du kan variere lidt på kryds og tværs, så hun får lidt forskelligt. Og fra 6 måneders alderen må hun så få alle former for grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det fra 6 måneders alderen, men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.
Frugtmos kan du lave af f.eks. æbler, pære, papaja, mango, svesker, blommer, abrikos og lignende - det er en fordel at give hende frugtmos af frugter som koges. Du kan også lave mos af bær.
Frugtmos lavet af friske frugter og bær skal altid spises samme dag. Frugtmos og bærmos, der er kogt og derefter lavet til mos, kan med fordel fryses. Kogt frugt- og bærmos kan også holde sig 2-3 dage i køleskab - dog lidt afhængig af hvilke frugter og bær du har brugt.
Frugtmos der har været frosset optøes direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.
Spædbarnemad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres, hvis den har været optøet.
Det anbefales, at du køber små bøtter beregnet til babymad og til nedfrysning, hvis du vil lave frugtmos og grøntsagsmos og fryse det ned. Det anbefales ikke, at du bruger f.eks. isterningebakker.
Jeg håber, at jeg er kommet nogenlunde omkring dine spørgsmål - og jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem fra de første skefulde til jeres datter spiser samme mad, som I voksne. Der er dagsplaner, opskrifter osv. Og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få og hvornår og hvordan...
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

