Annonce

Annonce

Svar: Sko til baby


7. juli 2017

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er begyndt at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, og det lyder som om, at det går fint med at gå - skønt :)

Der er forskel på prewalkers, men umiddelbart tænker jeg, at du sagtens bruge hans prewalker som udendørssko, indtil den butik du helst vil købe sko i åbner 1. august :) Det er sandsynligvis ved at være tid til at skifte, hvis han har haft sine prewalkers siden 10 måneders alderen, så de kan godt bruges de sidste ca. 2.5 uge udenfor - det lyder til at være helt fint :) Så har han sikkert slidt dem op...

Når du skal vælge begyndersko, så vil det ofte være en god idé med en lille støvlet, som kan spændes fast om foden med snøre eller velcrolukning. Det sikrer, at du kan tilpasse den, så den ikke strammer, men heller ikke sidder for løst. Derudover bør den have en form for let gummisål, så han kan have dem på udenfor, selvom græsset eller vejen er våd.

Det er vigtigt, at skoene er forholdsvis lette, så han kan løfte fødderne uden større problemer. Det er også vigtigt, at skoene passer i bredden til hans fod, og det kan godt ændre sig i takt med at han bliver ældre, begynder at gå mere osv. Skoene bør også have en fast hælkappe, så de sidder fast omkring foden på ham.

Nogen vælger også en babysandal her til sommer, fordi den giver luft til tæerne, hvis det er varmt... Det vil være godt, hvis sandaler også har en lukket tå, så hans tæer er beskyttet, når han går og kravler rundt.

De første sko er ofte lavet af helt blødt skind, de har ofte også lidt ...


Annonce

... stødabsorberende egenskaber og så er de indvendigt konstrueret, så de passer til babys fod - børn under 2 år har meget bløde knogler og meget fedtvæv - og de har næsten ingen svang, de ser "platfodet ud". Derfor skal man købe sko, som er med en lige læst, og uden svangstøtte, men som er bygget op, så sålen følger barnets fods naturlige form.

Jeg synes det er en god idé at købe de første sko i en forretning, hvor du kan få hjælp til at finde den rette model og blive guidet igennem, hvad du skal lægge mærke til og være opmærksom på. Hvis han prøver forskellige modeller, så vil du kunne se forskel og selv få en fornemmelse for, hvad der er rart for ham at have på, og hvad der passer til ham. Nogle børn har en høj vrist, andre har en lav vrist - og man kan ikke vurdere, hvad der vil være de rigtige sko for ham, før han får dem på. Måske vil han også selv give sin mening til kende - du vil måske opleve, at nogle sko vandrer han problemfrit rundt i, andre protesterer han voldsomt over...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der findes mange rigtig gode skoforretninger, der sælger børnesko, og hvor du kan få en god vejledning :) Og personligt ville jeg købe de første sko i en forretning, hvor de ved noget om babyfødder og babysko :)

Med hensyn til de sneakers du nævner, så kommer det meget an på, hvordan de er lavet, og hvor meget støtte de giver. Der findes også her rigtig mange forskellige modeller, så også her er du nødt til at lade din dreng prøve dem og vurdere hver enkelt model :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt "køb nye sko" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce