Annonce

Annonce

Svar: Overgang til skemad


12. juli 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det lyder umiddelbart som om, at din datter er parat til skemaden. Du fortæller, at hun de første dage tog fint imod og spiste forskellige slags grød - men at hun nu er begyndt at snakke, når hun skal spise, så maden ryger ud af munden.

Jeg tænker, at når hun snakker, så er det fordi, hun er glad for maden og nyder maden. Hun er blevet opmærksom på, at hun kan bruge sin mund på flere måder - både til at smage maden, spise maden, fornemme konsistens, temperatur osv. men også til at lave mere lyd, sige flere og flere ting - og til at få din opmærksomhed og kontakt. Og du må meget gerne pludre sammen med hende og udnytte den kontakt, I netop har, når hun skal spise.

Når hun spytter maden ud, så kan det også være fordi hun stadig har svært ved helt at finde ud af, hvordan hun skal lægge tungen i munden. Når hun drikker mælk, så bruger hun tungen til at malke med, og det samme vil hun naturligt forsøge, når du tilbyder hende skemad. Derfor får hun skubbet maden ud og har svært ved at få det tilbage i svælget og synke.. men det kommer med tiden :) Det kan være en god idé, at du forsøger at gøre grøden en lille smule tykkere nu, så hun bedre kan styre den i munden, hvis den er for tynd, så kan det være sværere for hende at "sluge den"...

Når hun slår til skeen, drejer hovedet, vrænger, så er det en måde at sige nej tak, og det skal du naturligvis acceptere. Det er vigtigt, at du ikke giver hende for store portioner, og det er vigtigt, at hun ikke føler sig presset. Så vil hun naturligt afvise mere og mere. Prøv at aflede hende ved at tilbyde hende ...


Annonce

... vand undervejs, så hun får et par skefulde grød eller mos og derefter tilbydes lidt vand, og så får et par skefulde mere...

Prøv også om hun allerede nu kan finde ud af at sidde og sutte på lidt mad selv. Det kan være en blød frugtbåd eller et stykke agurk. Det kan også være en kartoffelbåd, som er bagt i ovnen.. Måske skal du stadig holde det for hende, men det vil være fint ,at du så gør det og så lader hende sidde og sutte, slikke osv. på maden, så hun mærker og smager og du anerkender hendes lyst til at spise :)

De faste spisetider er også vigtige - og du behøver ikke følge planen fuldstændig slavisk, det er for at give et indblik i, hvordan en dag kan skrues sammen. Så hvis din datter sover længere formiddagslur og kortere middagslur, end jeg har beskrevet, så passer du naturligvis dagsplanen ind i forhold til dette. Men, det vil være rigtig godt, hvis du på sigt kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og ammes, før hun skal sove - på den måde skaber du plads i maven til begge dele og sikrer, at hun bliver fyldt tilstrækkeligt op :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sidder hun hos dig eller i sin høje stol? Hvis hun er stærk nok til at sidde i høj stol allerede nu, så må du gerne forsøge dette. Så kan du sidde overfor hende og hun kan spejle sig i dig - og igen bliver kontakten mellem jer øget og måltidet noget meget fælles:) Og træk ikke tiden ud, det er rigtig fint, hvis hun bare spiser 1/2 dl. og drikker lidt vand. Derefter kan hun så komme ned på gulvet og lege. Hun behøver ikke større mængder lige nu - lidt og tit er bedre for hende :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce