Brev:
Rod i putning og søvn

Hej igen.
Vi har fået en dejlig lillesøster for 8 dage siden, som trives og både os forældre og den skønne storesøster er rigtig glade for hende, men det kræver noget tilvænning at gå fra 3 til 4.
Jeg er i tvivl, om vi kan gøre noget bedre for den store ift søvn, for det er altså noget skrøbeligt herhjemme... Vi har haft gode perioder, hvor hun er faldet i søvn selv, det er lidt op og ned. Det samme med at sove igennem på eget værelse - meget op og ned. Vi har ikke haft held til at holde fast i, at hun skal sove videre i sin egen seng, hvis hun først giver udtryk for, at hun gerne vil ind i vores seng om natten (vi har VIRKELIG prøvet, men hun bliver helt hysterisk ulykkelig og fortvivlet og har kæmpet lidt med bl.a. at trives i vuggestuen, så vi har prioriteret at hun fik sovet og fik nærhed, når hun efterspurgte det om natten - det går iøvrigt langt langt bedre med vuggestue nu!).
Kort fortalt:
Det går godt med:
1) at far er kommet på banen og putter hende ligeså "godt" som mig hver 2.aften.
2) Vi holder fast i, at hun skal falde i søvn på eget værelse - det kører også uden problemer.
Det der er udfordrende:
1) hun protesterer voldsomt hvis vi går ud, inden hun sover (mest ved mig, far kan bedre gå). Hun ved dog godt, vi går bagefter. Vi ender ofte med at sidde der, og nogle gange synge mange sange (far) eller holde i hånd (mig).
2) hun vågner i løbet af natten (alt ligefra kl 22 til at sove igennem på eget værelse dog typisk omkring kl 01). Vi har de sidste mdr været helt ok med at hente hende ind, for hun sover med det samme mellem os og vi sover generelt ganske fint sådan allesammen. Hun ligger mest sammen med mig, men triller også over til far. Hvis hun indimellem vågner med drømme eller vil morgenputte, så er det primært med mig - afviser ofte far ved nattegråd, men ELSKER ellers sin far i dagtimerne og de laver meget sammen.
3) mit egentlige spørgsmål/udfordring: nu er ...
... lillesøster kommet til, og vores tanke var inden fødslen, at vi alle skulle sove sammen i soveværelset (lillesøster i en babynest i en sideseng med åben side, og storesøster i midten af far og mor, hvis hun kaldte i løbet af natten fra eget værelse. Da hun så blev født... Der er jo meget uro om amning osv de første dage, så der valgte vi, at lillesøster og mor sov på gæsteværelset, og den store kom ind til far, når hun kaldte. Den model kører stadig, selvom mælken er løbet til. Den store har ikke protesteret eller spurgt efter mig om natten, har bare puttet med far i vores seng. Er vågnet ca 1 time tidligere end normalt og vil gerne ind og sige godmorgen til os i gæsteværelset (hun vil generelt gerne kysse, kramme, se og holde den lille ofte og er "dygtig" til det).
Mine spørgsmål/tvivl er: tror du, at vores beslutning med at mor sover med den nye "rival" har negativ indflydelse på den store? Hun har mange fortvivlede øjeblikke de her dage i dagtimerne, men ikke om natten, dog sover hun generelt lidt for lidt/mindre. Hvad tror du, er den bedste løsning fremadrettet for begge piger? Fortsætte modellen lidt endnu og ikke risikere, at de vækker hinanden og sover endnu mindre (tror den store vil vågne af amning og ønske at putte med den lille, og det skal hun selvfølgelig IKKE), eller vil den store hurtigt lære lydene og sove fra det?
Vi vil gerne arbejde videre med at hun skal sove igennem på eget værelse, men tænker at det ikke skal være midt i alt det her nye, så vi synes egentligt, at den nuværende model var den mest skånsomme for den store med mindst forandring og mest søvn....
Hvornår kan vi arbejde videre med at øve at sove hele natten på eget værelse?
Også inden fødslen var vores store pige reflekteret, følsom, meget fremmelig i sit sprog og med en meget stærk vilje og mening, men samtidigt vildt charmerende, kærlig og omsorgsfuld.
Undskyld mailens længde....!
Venlig hilsen
følsom, træt og hormonel mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder