Brev:
Min søn græder voldsomt, når han skal sove

Kære Helen,
Jeg har tit læst dine svar til andre forældre, der føler sig på dybt vand, og nu er det min tur til at spørge.
Vores søn Valdemar på knap 4,5 mdr er begyndt at græde voldsomt, når han skal sove til natten, men først når putteritualet er ovre. Putning af Valdemar ser sådan ud:
Mellem kl.18.30-19.30 viser han tydelige træthedstegn, så vi giver nattøj på, går ind i soveværelset for at læse en godnathistorie, synger to sange (de samme hver gang), giver en flaske, hvis han vil have den, og så er det, problemet opstår. Det er som om han ved, at når den sidste sang er slut, så skal han sove, for så begynder han at sparke voldsomt med arme og ben, mens han pludrer og snakker et øre af. Man kan tydeligt se, at det er for, at han holder sig selv vågen. Vi lægger lidt ved siden af ham, men han finder slet slet ikke ro. Derfor tager jeg ham op, for at vugge ham og hjælpe ham til at finde ro. Jeg nusser ham på panden, holder ham helt tæt, svøber ham og synger sagte, men det er så her, at han begynder at græde voldsomt og vride sig. Nogle gange halvsover han, mens han gør det. Og så pludseligt holder han op, og putter lidt og 2 minutter efter sover han.
Hvorfor gør han det? Jeg synes, at ...
... det er frygteligt hårdt og meget synd for ham, at det skal være sådan. Er det fordi, han ikke vil slippe dagen? Gør jeg noget forkert?
Valdemar vågner hver morgen kl.6 klar til en ny dag. Det er helt fint med mig, og han får cirka 10,5-11 timers søvn hver nat.
I løbet af dagen blir han puttet i barnevognen til sine lure. Her siger jeg godnat, putter ham med bamser og dynen, og vugger ham lidt. Han sover inden for 10 minutter hver gang uden gråd. Han sover 3 lure i løbet af dagen, hvor formiddags- og middagsluren foregår i barnevognen. Eftermiddagsluren vil han typisk gerne sove på mig eller på sofaen ved siden af mig. Bør vi putte ham i barnevognen til natten også, når nu det virker så godt?
Vi vil jo gerne begynde at kunne putte ham i hans seng om aftenen(bedside ved siden af vores seng), og sige godnat, og så gå ud af rummet. Jeg ved dog slet ikke, hvordan vi skal komme igang, når han er så urolig.... Synes du, at vi skal vente?
Valdemar er en rigtig glad dreng, der er nysgerrig på livet. Han udvikler sig helt, som han skal.
Håber du kan hjælpe, da vi synes det er en meget ulykkelig situation. Vi kan næsten frygte puttetiden med ham - og det er jo ikke godt for nogle.
Hilsen
Nikoline
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet