Brev:
Vred og slår
Kære Helen
Du har hjulpet mig godt på vej, og nu håber jeg igen du kan give vores familie lidt af din magi.
Min datter er nu 22 måneder og lillebror er 5 måneder. Lillebror er mild og glad, sover godt og er netop startet grød.
Min datter har altid haft meget temperament. Allerede som baby havde hun en holdning til de fleste ting. Alt skal kæmpes (tøj på, bleskift, skal/skal ikke i klapvogn osv.). Og sådan har det været lige siden.
Det er imidlertid blevet meget værre den sidste måneds tid. Og jeg begynder at mærke, at det påvirker resten af familien rigtig meget. Hun er begyndt at styre familien i en sådan grad, at jeg ofte har ondt i maven inden, at jeg fx skal hente hende i vuggestuen. Jeg bruger meget tid på hende, og lillebror ligger efterhånden alt for ofte alene på sit tæppe eller skal høre på skrig og skrål i timevis. Han bliver også ked af det.
Jeg har hidtil forsøgt at bruge principperne i din bog om opdragelse. Jeg rummer hende, tilbyder min omsorg, sætter ord på alle de følelser, jeg tænker hun har - og at jeg godt forstår, at det hele kan være svært.
Hun skriger gerne i op til 40 min, laver flitsbuer. Og nu slår hun også rigtig meget. Hvis hun er hos mig, sætter jeg hende ned og siger tydeligt, at hun ikke må slå. Hvis hun forsøger fra gulvet, bevæger jeg mig væk fra hendes hænder og gentager "ikke slå, kun ae".
Jeg ved godt, at det formentlig hovedsageligt handler om, at hun er nået en ...
... selvstændighedsfase. Det afspejles klart i, at hun selv vil tage sko på, tøj på, bestemme en masse ting - alt sammen noget, som hun ikke mestrer endnu. Og så bliver hun ked af det og frustreret.
MEN. Selvom jeg får dårlig samvittighed af af at skrive det, er der også en vrede - et generelt meget dårligt humør - som jeg ikke forstår. Allerede når hun står op, kan hun kigge vredt på min mand eller mig og råbe "nej nej nej".
Mine forældre og pædagogerne ser set sjældent - det er kun min mand og jeg der får de store ture.
Min mand har netop fået arbejde de næste 3 mdr, hvor han ikke kan være sammen med os i hverdagen (kun fredag til søndag), så jeg er alene med begge børn. Jeg får hjælp af familie og en pige fra vuggestuen. Praktisk skal det nok gå - men nu er jeg alene om at tage vreden og slagene. Og det føles ret hårdt.
Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvad det er jeg gør galt. Inderst inde føler jeg, at hun styrer lidt bevist med mig. Men jeg har også læst mig til, at børn ikke tænker sådan. De er ikke manipulerende, men umiddelbare. Jeg er helt med - men føler stadigvæk, at jeg gør noget galt.
I dag pressede tårnene på ved aflevering i vuggestuen - og det går jo ikke, at hun ser mig ked af det. Pædagogerne sagde, at jeg heller måtte skynde mig at smutte - og jeg følte mig så pinlig. Jeg skal jo være den stærke.
Det her handler vist mere om følelser. Jeg håber du alligevel vil hjælpe mig med dine tanker.
Kærlig hilsen
Annette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.