Svar: 5 1/2 mdr., mad, søvn og børnehaderbryllup
Kære Pernille
Det lyder bestemt som om du har en dejlig stor dreng, som trives og udvikler sig fint:o) Det lyder også som om at det har været den rigtige beslutning at lægge ham på eget værelse, og det er dejligt at dette har hjulpet på de natlige opvågninger - ting tager dog tid, så det hele skal nok komme.
Og nu til dine spørgsmål:
Det er helt klart, som du også selv er inde på, at det er vigtigt at han får mælk nok i løbet af dagen, så han ikke spiser sig mæt i mælk om natten. Og der er som du også fint beskriver en sammenhæng imellem hans natlige indtag af mælk og hans manglende indtag om dagen.
Du skriver at han ikke tager flaske ej heller er god til at drikke af kop. Da du ammer så meget som du gør, så er der jo heller ikke umiddelbar grund til at introducere en flaske, men i stedet vælge koppen. Børn der bliver ammet meget er ofte rigtig godt til at lære at drikke af kop, fordi deres kæbemuskulatur er rigtig godt udviklet. Jeg vil derfor foreslå dig at du 'insiterer' på at han sammen med sin skemad skal drikke mælk. Du kan give ham mælk af et lille snapseglas og du kan også vælge at forsøge med en tudkop. Her findes der flere forskellige slags og du kan prøve dig frem. Han er jo endnu ikke så gammel, og han skal jo lære, så lidt tålmodighed må der også være plads til:o)
For at give plads til maden/mælken om dagen, så er det naturligvis vigtigt at du nedtrapper amningen om natten. Da han ikke er så gammel og da han er en stor dreng, så kan det godt være at han vågner og er tørstig - han burde dog kunne klare sig igennem 6 timer, det er ikke for meget at forlange og derfor synes jeg du skal prøve at komme ind i en rytme, hvor I stiler mod i hvert fald 6 timers sammenhængende søvn. Det kan så blive til mere med tiden.
Når han puttes kl 20, så ammer du ham og putter ham. Når du så selv går i seng, så tager du ham op også selv om han sover og så ammer du igen. Det kan være at klokken f.eks. er ca 23. Herefter går du i seng og sover og forhåbentlig kan du så sove til næste morgen tidlig. Hvis han vågner i løbet af natten og er ked af det, så kan du give ham sutte, eller hvis det kun er brystet der dur, så må du lægge ham til, men det skal i givet fald kun være kortvarrigt og ikke 'så han tømmer'. Det handler naturligvis ikke om at han skal sulte, men om at han for det første ...
... skal have plads i maven til mere mælk om dagen, så der ikke byttes rundt på nat og dag, men også om at han stille og roligt skal læres at finde ro på en anden måde end kun ved at få bryst. Når det er sagt, så skal du dog stadig tænke på at han jo ikke er så gammel og der er meget tryghed i det hele for ham - igen tager ting jo tid og kræver stor tålmodighed:o)
Med hensyn til at blive puttet af far, så kan dette godt være svært så længe amningen udgør en del af putteritualet. Derimod kan far have en alt afgørende rolle i planen om at få jeres dreng til at sove igennem. Far kan jo af gode grunde ikke amme, så den mulighed er udelukket. Derfor kan det være en god idé at det er far, som står op om natten og tilbyder sutten eller lidt vand og kærtegn. Det kræver dog at mor ikke viser sig og at I er helt enige om strategien.
Med tiden vil jeres dreng jo så også kunne finde ro ved far, fordi de sammen finder en anden måde en brystet som virkemiddel.
Med hensyn til det at skulle til bryllup, så er det jo ikke jeres drengs behov, men jeres (eller jeres venners), dette er dog ikke ensbetydende med at I ikke skal tage af sted. Jeg tænker at med den alder han har, så vil den der skal passe ham jo kunne give ham mad med ske og drikke af kop og jeg synes også det vil være relevant at der er en flaske i huset, så dette kan forsøges, (selvom jeg jo ikke synes den behøver introduktion); men en flaske kan måske bruges som trøst, når mor ikke er det og især hvis mælken er udmalket modermælk.
Det vil også være vigtigt at I sørger for at den der passer ham er en der kender ham godt og som han kender. Det er altså vigtigt at det ikke er en tilfældig babysitter, men at det er en person som han føler tryghed ved. Det skal være en som kender hans vante rutiner og kan køre disse igennem, selvom I ikke er der, så rutinerne, måden at gøre tingene på er så genkendelige og tryghedsskabende som muligt.
Med hensyn til at han vågner om natten, så kan det være at netop det at han passes af en anden er det der får ham til at sove igennem. Det kan jo slet ikke svare sig at vågne, når I ikke er der, underforstået 'så kan jeg ligeså godt sove'. Det hjælper faktisk nogle gange, så det behøver ikke være skidt.
Jeg håber at jeg kom igennem det hele og ønsker jer held og lykke og også rigtig god fest, når I når så langt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

