Svar: Babymælk og grøntsagsmos
Hej med dig
Du kan roligt fortsætte med Arlas Babymælk til grøntsagsmos og i tudkop til din datter. Det er en rigtig fin erstatning, den er økologisk, og indeholder de næringsstoffer, som en modermælkserstatning bør indeholder. Der er ikke nogen grund til at skifte til et andet produkt, hvis din datter er glad for den, hun får nu:)
Du kan også roligt bruge den, når din datter bliver 6 måneder. Eller du kan her vælge at tilbyde hende Arlas tilskudsblanding, den hedder "Baby & Me 2". Når producenterne anbefaler at man skifter til type 2 ved 6 måneders alderen, så er det fordi de ofte indeholder mere jern. Det er således med til at sikre barnet ekstra jerntilskud på en let måde. Men i følge Sundhedsstyrelsen behøver du ikke skifte til type 2/tilskudsblandinger, hvis barnet trives med type 1/modermælkserstatning, og du i øvrigt sikrer jernbehovet via f.eks. kød i grøntsagsmosen og grovere grødtyper...
Med hensyn til grøntsager, så må din datter gerne få grøntsagsmos med milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende nu. Du kan variere lidt mellem de forskellige, for at variere smag og ...
... konsistens lidt for hende :)
Når hun bliver 6 måneder, så vil hun sandsynligvis være parat til alle mulige slags grøntsager: kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Også rodfrugter kan gives fra 6 måneders alderen - selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder dog nitrat. Hun må gerne få det, men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos. Hvis I selv laver bagte rodfrugter i ovnen, kan du sagtens lave mos til hende af dem, når hun bliver 6 måneder, det vil hun sikkert godt kunne lide :)
Det er en god idé at tage udgangspunkt i de grøntsager, som I voksne selv spiser, på den måde får hun naturligt familiemad, det bliver blot serveret i en konsistens som hun kan kapere og er parat til :) Og skal I på tur, kan det også være praktisk med mos fra glas, - det kan også være med til at give lidt ekstra variation :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

