Annonce

Annonce

Svar: Jaloux søn


6. august 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og tanker :)

Det er helt naturligt, for jeres dreng alder, at han kan blive ked af det og skubbe far væk, når I kysser og krammer. Når han ofte foretrækker mor og gerne vil have mor for sig selv, eller afviser far, så er det fordi det er dig, som har holdt barsel, dig der har ammet, har været der for ham hele tiden og tilbragt mest tid sammen med dig - og du nævner også, at stadig er det mor, som er mest på banen. Far arbejder meget og har ikke mulighed for at være så meget sammen med jer...

Det betyder dog ikke, at jeres dreng skal have lov til at afvise far, eller at I skal holde op med at kramme og kysse. Det er rigtig vigtigt, at I stadig viser ham, at I er glade for hinanden. Det er godt også godt, hvis I i situationen kan invitere ham med, så han ikke føler sig udenfor. Når han ser at i kysser og krammer, og han protesterer, så hold ikke op, men vis ham, at der også er plads til ham i jeres favn. At det at I er sammen ikke betyder, at han ikke også kan være der...

Når I mærker, at han kigger, når I kysser og søger mor, så gør det til en leg, giv ham en kildetur "nå skal du også være med, din lille bøllespire, så må du heller blive kildet lidt ..." og lad ham også gå mellem jer - fra mor til far og tilbage til mor, hvor I leger "jeg vil ikke give ham fra mig, jeg vil ikke tage imod ham" osv.. Selvfølgelig hele tiden på en måde, så han ikke bliver ulykkelig men oplever det som sjovt og okay at I begge 'deler ham' .. lidt svært at forklare, men jeg håber I forstår, hvad jeg mener :)

Det er også sådan, at små børn jo bruger os som et spejl og de identificerer sig med vores følelser. Det betyder, at hvis du f.eks. har tendens til at tage over, hvis du gernelt er den der hjælper ham, også selvom far er hjemme - fordi jeres dreng giver udtryk for at mor skal eller fordi det bare går lettere, hvis det er mor, som gør tingene.. så er du også med til at signalere, at du er bedst til det, og at far ikke kan. Og det kan naturligt gøre, at han vil skubbe far mere væk.

Det samme vil måden far reagerer på. Hvis far trækker sig, eller på anden måde bliver ked af det, når jeres dreng afviser ham, så er det naturligt også ekstra spændende at undersøge. Og det kan også gøre, at jeres ...


Annonce

... dreng så vil afvise far mere... Han vil med den alder han har blive mere og mere bevidst, og vil også gå mere og mere på opdagelse, det er vigtigt for ham at finde ud af ,hvordan verden fungerer, og det undersøger han også, ved at blive ked af det og protestere, når I kysser og krammer... :)

Med hensyn til at bide, så hører dette også alderen til, og det skyldes ofte, at han mangler ord. Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine tanker og følelser - og derfor reagerer han fysisk. Han har brug for rigtig lang tid til at lære at mestre og kontrollere sine følelser. Det tager lang tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller at noget er rigtigt svært og det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at forhindre at det sker.

Nogle gange vil det være kærtegn der kammer over, og som han ikke kan styre. Det at nusse jer, kærtegne jer, ae jer er svært at styre, han kan stadig godt have svært ved at styre og koordinere sine bevægelser, ligesom han kan blive så glad for jer, at han i stedet for at kysse kommer til at sætte tænderne i jer - og så ender han med at bide i stedet for at være kærlig.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han kan også bide af andre grunde - i vuggestuen kan det f.eks. være fordi han har følt sig presset, det kan være et barn ,som har taget legetøjet fra ham, eller som har skubbet til ham eller lignende, eller det kan være en voksen, som han ikke føler lytter til ham - og han kan ikke sætte ord på dette. Han kan ikke sige "jeg føler mig trængt op i en krog" eller "jeg legede lige med den bil" eller "jeg vil gerne have du ser mig" - når han mangler ord, så bider han.

Det er rigtig godt, hvis man kan forsøge at forebygge at det sker - præcis som du gør, holde øje med ham og aflede ham, så han ikke når derud, hvor han ender med at bide. Jo flere gange han kommer til at bide, jo mere opmærksomhed man giver det, jo mere man skælder ham ud, jo større risiko er det for, at han vil bide igen. At det at bide bliver forstærket i ham. Derfor er det vigtigt at have ham under observation og nå at gribe ind, guide og hjælpe ham, så han ikke når derud, hvor det sker :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce