Svar: Kalktilskud
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg er ked af at høre, at det har været så svært at finde rådgivning om kalktilskud til din dreng, men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Ud fra det du fortæller, så synes jeg, at du skal vælge tabletter med 300 mg kalk og 7.5 mg d-vitamin - og give ham en tablet daglig. Han får et vist tilskud af både kalk og d-vitamin på den måde, og du sikrer dig, at du ikke kommer til at give ham for meget.
Derudover så skal du så naturligvis sikre ham via kosten. Det er helt okay, at han ikke drikker mælk, men kan han f.eks. spise ost? Eller tåler han heller ikke det? Ost er også en vigtig kilde til kalk. Der er også et højt indhold af kalk i f.eks. sesamfrø, mandler, hørfrø. Der er kalk i de grove grøntsager som broccoli, grønkål og bønner. Der er også kalk i tang, hvis I f.eks. spiser sushi...
D-vitamin kan I sikre ham via sollys. Det er godt, hvis han går med shorts og t-shirts, når ...
... vejret er godt (og naturligvis med solcreme, når det er nødvendigt). Der er d-vitamin i fisk og skaldyr, så det er en god idé at spise fisk et par gange om ugen til aften og også meget gerne flere gange ugentlig til frokost. Det kan være smørbart fiskepålæg som makrel og rognguf, det kan også være rødspættefiletter, fiskefrikadeller eller ovnbagt laks... Hvad I nu kan tænkes at spise.
Jeg tænker altså, at det er bedre, at du giver ham et vitamin-kalktilskud der er i underkanten og så forsøger at sikre hans behov via en varieret kost.
Der er også den mulighed, at du giver ham tingene adskilt. Du kan godt købe calcium brusetabletter, som opløses i vand og drikkes, hvis han har svært ved at tygge og synke piller. Og d-vitamin kan han få som dråber, ligesom da han var lille... Du kan derfor også vælge at give det adskilt, hvis du skønner, at du så vil ramme den ordinerede dosis bedre.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

