Annonce

Annonce

Brev:

Min femårige søn opfører sig skrapt og surt over for venner


8. august 2017

Kategori:
Alder:
5 år

Min femårige søn opfører sig skrapt og surt over for venner

Kære Helen.

Jeg har ofte læst med i dine svar og fået meget ud af det. Og nu er det blevet min egen tur til at stille et spørgsmål, som jeg virkelig tumler med i forhold til opdragelsen af og samværet med min 5-årige søn.

Min søn er en følsom dreng: kvik, kærlig, udadvendt, meget talende - og har et stort temperament!

Udfordringen er og har været i et lille halvt års tid, at han behandler, oplever jeg for ofte, sine venner surt og skrapt herhjemme, når han har legeaftaler.

Konkret kommer det til udtryk ved, at han taler med en meget skrap og sur stemme til dem og irettesætter dem. Siger meget NEJ, dikterer, skælder ud på dem og har, synes jeg, svært ved at overlade styringen og initiativet til en kammerat. Han ved altid, hvad han vil og ikke vil og 'finder' sig ikke noget som helst.

Ofte har jeg spurgt mig selv, om min søn opfører sig sådan, fordi jeg behandler ham sådan?

...Men det gør jeg efter min egen bedste overbevisning ikke. Jeg kan blive sur og skælde ud, men generelt er jeg en rimeligt roligt anlagt person, som har ret svært ved at blive vred og har som en af mine 'mor-mærkesager', at vi taler pænt til hinanden og andre og behandler os selv og andre ordentligt.

Også derfor går min søns opførsel mig på i en grad, så jeg næsten ikke kan holde ud at være i nærheden, når han har legeaftaler og oplever dem som virkelig udfordrende. Kan også mærke, at jeg slet ikke forstår "drengelege": De slås, konkurrerer, tumler fysisk meget, og det genkender jeg ikke fra min egen barndom.

Jeg oplever, at jeg har det ene øre inde hos drengene og vurderer, om jeg skal gribe ind eller ej? Om det er ok eller ej, om min søn er "for skrap"? Min søn bliver meget vred og ked af det, hvis jeg irettesætter ham over for hans venner. ...


Annonce

... Og det forstår jeg godt. Min søns venner finder åbenlyst også min lejlighedsvise blanding irriterende!

Jeg har talt med børnehaven og andre forældre og spurgt ind til, hvordan de oplever min søn i sociale sammenhæng: Børnehaven har INTET at sætte fingeren på, tværtimod siger de, at han er yderst kompetent socialt og er med hele vejen rundt. Jeg kan se og høre, at han er vellidt, og han har mange venner i børnehaven. Det er stort set kun, når jeg er i nærheden, at min søn opfører sig, som han gør :-/.

Jeg har altid været alene med min søn og vidste, at jeg ville blive det, da jeg valgte at få ham. Hans far bor i et andet land, og vi har (temmelig sjælden) sms- og telefonisk kontakt med ham. Der er ingen uvenskab ml. min søns far og mig, og jeg taler bevidst kun godt om min søns far over for min søn.

Han er seks timer i børnehave om dagen. Sover senest kl. 20 og vågner af sig selv om morgenen ved 6.30-7-tiden. Spiser normalt osv.

Min søn har altid haft et stort temperament. Det har hans far også: De bliver så vrede, når noget går dem imod, eksploderer i et kæmpe brag - og falder så lynhurtigt ned igen.

Min søn kan bestemt også tale med sur og meget skrap stemme til mig. Rigtig kommandogeneral-stil. "KOM NU MOR!". "Jeg vil have...", "du skal", "giv mig" osv. osv. Hver gang bestræber jeg mig på at spørge eller sige, hvordan man kunne sige det samme på en pæn måde. Hvad han ofte godt ved.

- Men kræver jeg for meget af ham? Eller for lidt? Eller kræver jeg bare det forkerte? Hvordan håndterer jeg bedst legeaftalerne herhjemme, når min søn folder sig ud og kommanderer rundt med vennen?

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig med noget input, for vennerne og familien er prøvet...

Mange hilsener

Papiruglen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce