Annonce

Annonce

Brev:

Sprog knap 4 år


9. august 2017

Kategori:
Alder:
4 år, 10 mdr.

Sprog knap 4 år

Hej Helen

Jeg har skrevet til dig nogle gange angående min søns sprog.
Vi har idag modtaget en sagkyndig vurdering fra PPT.

Kort opsummeret så skriver de lidt om vores baggrund, at vi kun snakker dansk hjemme og at vores søn har gået i vuggestue i et andet land (med et andet sprog) inden vi flyttede her til vores nuværende land. Vores søn har været eksponeret for 3 skandinaviske sprog i hans opvækst. Nu snakker vi som sagt dansk hjemme og han hører/taler et andet skandinavisk sprog i børnehaven. Vi havde boet her i landet i 16 måneder da han blev testet af PPT på dette sprog.

Han har været sen i sprogudviklingen fra start.
De beskriver at han er en sød, glad, selvstændig, venlig og humoristisk dreng.
Ifølge deres observationer (Reynells sprogtest) så scorer han betydelig under gennemsnittet både på sprogforståelse og talesprog. Han har god forståelse for enkle ord, men relationsforståelse og sprogforståelse er vanskelig.
Han leger godt, har en god fantasi, men svarer også "ja" der det ikke er en adekvæt respons. Hans udtale er lidt vanskelig at forstå og han mumler lidt.
De konkluderer at de vurderer at vores søns behov ikke kan afhjælpes indenfor det ordinære børnehave tilbud og at han har behov for specialpædagogisk hjælp.

De skriver, at de vurderer, at han skal have 180 årstimer organiseret som en-til en eller i små grupper.

Vi er MEGET glade for denne konklusion da vi har kæmpet med dette i halvandet år. Børnehaven ville slet ikke sende henvisning til ...


Annonce

... PPT da de ikke mente at der var grundlag for noget. Det er en stor lettelse at PPT støtter os og giver os ret i vores intuition og ønsker.

Der står at specialpædagogen skal ha kompetence indenfor sprogudvikling- jeg har spurgt ind til dette og de siger at det ikke er en logoped som kommer ud til børnehaven.
Hvad tænker du om dette? Du har tidligere nævnt at du mente at det skulle være en logopæd/talepædagog.

Er der andet du tænker i forhold til at vores søn indimellem mumler lidt? Oftest er vi helt med på hvad han mener og vi gentager altid det som vi tror han vi sige også siger "ja". Han er flink til at sige nej når han ikke bliver forstået.

Han har svært ved r og siger ofte l istedet for, men det tænker jeg er det mindste problem eller?

Når vi læser for ham så er vi obs på dialogisk læsning (vi har læst op på dette) at det er vigtigt at stille spørgsmål undervejs og snakke om det man læser og ikke kun læse på traditionel vis.

Helen, er det altid ensbetydende men at et barn bliver svagt i skolen når det har forsinket tale og sprogforståelse? Jeg håber virkelig at vi som forældre og den ekstra læring der kommer i børnehaven kan løfte hans kompetencer. Han fylder 4 ultimo september og vi har to år til skolestart. Dette tænker jeg meget på! 2 år går stærkt og med det niveau som han har nu kan jeg slet ikke forestille mig at han skal kunne blive klar til skole om 2 år.

Ekstra info: han er motorisk dygtig og blev blefri her i sommer.

På forhånd tak for dine råd.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce