Svar: Sprog knap 4 år
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det er rigtig godt, at I har været vedholdende omkring jeres dreng og hans sproglige udvikling, så han nu er blevet testet, og man har fundet det relevant at give ham sproglig støtte:)
I Danmark kan man blive talepædagog på to måder - man kan enten tage en universitetsuddannelse (bachelor og kandidat) i audiologopædi, eller man kan tage en Pædagogisk Diplomuddannelse i logopædi. Man kan tage diplomuddannelsen, hvis man f.eks. er uddannet lærer, pædagog, sygeplejerske eller lignende først...
Jeg ved ikke, hvor I bor, eller hvordan det foregår der.. men at I har fået tilbud om "en specialpædagog med kompetencer inden for sprogudvikling", kan måske godt være en pædagog, der ikke er universitetudannet, men som har taget en diplomeksamen. Hvor om alting er, så lyder det som om, at I har fået tildelt det, man normalt anbefaler til børn i børnehaven, hvor I bor, og I skal naturligvis sige ja tak til det tilbud :) Det er mange timer, som han har fået tildelt, og det lyder som om, at de vil gøre meget for at støtte hans sproglige udvikling videre.
Har I fået tjekket hans ører ved en øre-næse-hals-læge. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke har væske på ørerne eller andre problemer, som kan være en del af forklaringen på hans forsinkede sprog. Nogle børn danner f.eks. ekstra meget ørevoks, der kan sætte sig som en prop i øret, og dermed gøre det sværere for barnet at høre... :)
At I oplever at han mumler, kan godt hænge sammen med, at han f.eks. har svært ved selv at høre sproglydene helt korrekt. Hvis han har problemer med væske i øret, så vil det naturligt være svært for ham at høre, hvordan lydene skal siges, og han vil ikke hører sproget tydeligt - og derfor naturligt have sværere ved selv at tale tydeligt...
Det kan naturligvis også hænge sammen med, at han måske godt ved, at mange har svært ved at forstå ham, og han derfor nogle gange siger tingene lavt eller mumler, fordi han ved at folk alligevel retter på ham eller ikke forstår ham... Hvis man igen og igen får at vide, at man mumler, skal tale tydeligt, bliver rettet på og ingen forstår, hvad man siger, så kan man helt naturligt godt begynde at mumle... men igen - uanset årsagen, så kan talepædagogen (eller specialpædagogen) også hjælpe ham med at tale mere tydeligt.
Det er helt normalt, at der er visse bogstaver, som han har svært ved at sige - hos ham er det især "r", mange børn har også svært ved at sige "g" og "k" - og hvis der er ord med flere sammenhængende konsonanter, så er det ekstra svært. Det kan f.eks. godt være svært at sige ordet "skrive"...
Det er vigtigt, at I ikke retter på ham, men i stedet forsøger at være så tydelige, når I taler som muligt - uden at overdrive. Det er vigtigt, at I giver ham tid til at tale, spørger ind til dagen, lader ham fortælle om, hvad han oplever osv. - som han nu taler - så han får lyst til at blive ved med at tale. Hvis han føler sig presset og føler sig rettet på, så vil det ikke være befordrende for hans sprogudvikling videre frem.
Det kan være en rigtig god idé at spille billedlotteri og også at spille huskespil. Det ...
... kan være spil, som I køber, eller det kan være spil, som I selv laver... Når I spiller denne form for spil, så har I mulighed for at sætte ord på hver brik - og sige det samme ord mange gange, så han igen og igen hører, hvordan det lyder og også selv får lyst til at sige det, forsøge sig flere gange :)
Børn kan have rigtig mange forskellige former for sprogproblemer. Nogle børn har svært ved at forstå sprog, altså svært ved at forstår, hvad andre siger. Andre børn har svært ved at producere sprog, altså svært ved at få sat ord på sproget. Nogle børn har svært ved at udtale bestemte lyde, nogle børn har svært ved at finde de rigtige ord, nogle børn har svært ved at sætte ord sammen til sætninger, nogen har svært ved at finde ud af at kommunikere - finde ud af, hvem der taler og hvem der lytter...
Der er også børn, som har svært ved at forme de rigtige lyde med munden, nogen læsper, nogen stammer, nogen snøvler... nogen taler lavt og andre taler for højt...
Børn der skal forholde sig til flere sprog på en gang, to-sprogede børn eller tre-sprogede børn kan godt have en sprogsammenblanding, og det kan godt lyde forvirrende, hvis man ikke selv taler alle sprog godt... Men børn bruger de ord, de har at gøre godt med, og derfor er det naturligt, at de nogle gange blander sprogene, hvis de vokser op med flere sprog omkring sig... Nogle gange vil flersprogede børn også bruge forskellig udtale, altså jeres dreng kan udtale et dansk ord med en anden skandinavisk accent eller han kan bøje et ord forkert efter danske retningslinjer eller bruger en anden ordstilling end man ville gøre i DK, men siger det måske som han gør, fordi sådan gør man i det land I bor i... Og det er jo ikke nødvendigvis forkert - igen bruger han de ord, han har at gøre godt med og forsøger at tale, hvilket er det vigtigste - og han har endnu ikke lært det voksne sprog, og det skal han naturligvis have tid til at lære :)
Det er rigtig godt, at I læser bøger for ham, og det er super med dialogisk læsning. Det er også rigtig godt, hvis I kan synge forskellige børnesange og meget gerne danse og lave fagter og bevæge jer, imens I synger :)
Rigtig mange børn går til talepædagog, imens de går i børnehave, og lærer at tale rent og uden større problemer, før de starter i skole, - og hvis de stadig har lidt problemer, når de starter i skolen, så kan forløbet også fortsætte efter skolestart (i hvert fald i DK). Det er netop vigtigt, at man sætter ind og hjælper barnet med sproget i 3-6 års alderen, som I jo er i gang med nu, så jeres dreng har mulighed for at få styr på sproget, før han skal starte i skole - og to år lyder som rigtig god tid til at lære det :)
I har en rigtig dejlig dreng, der udvikler sig rigtig godt på alle punkter - og det med sproget kommer hen af vejen, og nu får han også hjælp udefra til at hjælpe sig på vej:) Alt efter hvad hans problemer helt præcist består af, vil hans behov for hjælp naturligt også kunne variere, men han burde naturligt lære at tale med den rette støtte :)
Stort knus fra Danmark og rigtig meget held og lykke :) Håber du kan bruge dette videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

