Annonce

Annonce

Svar: Godnatgrød og flaske


21. august 2017

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære lykkelige mor

Tak for dit brev :) Og hvor dejligt at høre, at jeres datter trives så godt, og at I har fået skabt så fin en rytme om aftenen, det lyder som om, at det fungerer godt for jer alle tre.

Jeg synes derfor, det er helt okay, at I om aftenen bibeholder grøden og stopper med at tilbyde hende flaske. Jeg vil dog anbefale, at I som alternativ til flaske, tilbyder hende mme af kop sammen med grøden. Hun kan få det både lunt eller koldt, som hun nu helst vil drikke det. Derefter kan hun få børstet tænder og blive puttet.

De fleste børn vil i 10 måneders alderen trived med to flasker i døgnet, svarende til ca 400 ml og selvom jeres datter ikke er blevet 10 måneder endnu, så lyder det helt okay og rigtig fint, hvis I begynder at tilbyde hende de to flasker nu. Det vil derfor være rigtig godt, at I fortsætter med flasken før middagsluren og derudover kan hun så stadig få en flaske om natten. I kan dog overveje, om I vil prøve at give hende den sen aften, før I selv går i seng, så hun får den ekstra mælk før midnat, og I alle derefter kan sove sammenhængende til næste morgen. På den måde kan I være heldige at undgå opvågningen kl 02.30 og samtidig sikrer I hende det ekstra mælkeindtag.

Det vil sige, at en aftenrytme kan se således ud:

Aften 18: I spiser aftensmad, og spiser som udgangspunkt det samme. Der er mad i stykker og også stadig moset mad, som I hjælper hende med. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ...


Annonce

... ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Tilbydes godnatgrød ca 19.15-19.30, sammen med en kop mme - kold eller lun. Får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca 19.30-20 med godnatsang, putteklud, kærtegn, eller hvordan I nu plejer at gøre det.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23.30: Tilbydes en flaske, som hun kan spise mere eller mindre i søvne, slippe og derefter sove videre. Hvis dette ikke fungerer, kan I også lade hende melde sig selv i løbet af natten.

Ud over de to flasker og mme af kop om aftenen sammen med godnatgrøden, så vil det være rigtig godt, at I forsætter med at lave hendes grød på mme, så hun får lidt ekstra den vej igennem. Men hun skal ikke have mme til de øvrige måltider, det er vigtigt, at hun tilbydes vand. Vand er den bedste tørstslukker, og det er vigtigt, at hun lærer at drikke vand, derfor skal hun som udgangspunkt tilbydes vand til måltiderne og som tørstslukker imellem måltiderne - og vand er også vigtigt for at sikre hendes væskebehov nu.

I har naturligvis ret i, at hvis I skærer ned i godnatgrøden, så hun spiser en mindre portion, så vil det være bedre pladsen til flasken/mælken. Men jeg tænker, at I godt kan sikre hendes behov uden at skære i grøden - og da det netop fungerer godt med godnatgrød hos jer, og I gerne vil bibeholde dette, så er det måden at gøre det på :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce