Brev:
Fordeling af måltider

Kære Helen
Jeg skriver til dig vedr. vores søn på lige godt 7 måneder.
Han har altid haft tendens til at gylpe meget. Faktisk så meget, at han ofte får sit gylp galt i halsen, sådan at han hoster og sprutter helt vildt. En enkelt gang er det gået så vidt, at han kortvarigt stoppede med at trække vejret - vildt ubehageligt.
Han er blevet undersøgt på børneafdelingen, og lægerne mener ikke han fejler noget. Dvs. heller ikke refluks, da hans gylp ikke gør ondt på ham eller er meget syrligt. Dog mener de, at han har en dårlig lukkerefleks. Jeg er blevet anbefalet at give ham mange små måltider, for at hindre, at mavesækken bliver overfyldt.
Problemet opstår fordi han har et rigtig godt sovehjerte. Det er derfor svært for mig at finde ud af, hvornår og hvor mange måltider han skal have i løbet af dagen. Han sover nemlig gerne fra kl. ca. 20 til kl. ca. 6/7 - og det helt uden at spise. Han er en stor dreng på ca. 8,5 kg. og ca. 68 cm., og er i det hele glad ...
... og tilpas. Så lægerne mener heller ikke, at det gør noget, at han sover hele natten uden mad.
Jeg har i din bog læst, at det anbefales, at børn på ca. 7 md. får ca. 750 ml. mælk om dagen (han bliver ikke længere ammet, men får MME).
Jeg vil derfor gerne høre dig, om du kan hjælpe med en dagsplan for ham? Særligt i relation til hvornår han skal have sin mælk. Han vågner ved 6/7 tiden, sover formiddagslur ca. 8.30/9 (i ca. halvanden time), sover eftermiddagslur ca. 13.30/14 (i ca. halvanden til to timer) og falder i søvn om aftenen ved 19/20 tiden.
Endelig vil jeg afslutningsvist lige høre dig vedr. en anden problemstilling. Han mosler en hel del om natten idet han drejer fra side til side, basker med dynen og vender sig på tværs i sin seng. Alt dette foregår (stort set) i søvne. Det er efterhånden ved at være ret forstyrrende, så vi vil gerne høre om du har nogen idé til om vi kan gøre noget? Han sover i tremmeseng i vores soveværelse.
Med venlig hilsen
M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"