Svar: Drømmeflasken driller
Kære Kris
Tak for dit brev og fine spørgsmål:)
I 9 måneders alderen, vil det ofte være passende med 3 flasker i døgnet, og jeg anbefaler normalt, at disse flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Nogle børn har dog svært ved at tage imod drømmeflasken sen aften og trives bedre med at sove deres længste søvnstræk først på natten, vågne og melde sig selv, og så få flasken der og derefter sove videre - og det kunne godt lyde som om, at det er tilfældet hos jer.
Derudover så er det sådan, at det vil være rigtig godt, hvis du i 10 måneders alderen skruer ned til 2 flasker. Og her er det lidt forskelligt, hvordan flaskerne ligger bedst. Nogle børn trives bedst med at flaskerne ligger før middagslur og aften, andre trives bedst med at undvære flaske hele dagen og så få flasken enten aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.
Og hos jer lyder det faktisk derfor som om, at det vil være en rigtig god idé ,hvis du nu begynder at trappe ud af mælken før middagsluren og springer flasken sen aften over, så han gradvist vænnes til at undvære flasken, før han puttes til middag, og i stedet får to flasker aften og en gang i løbet af natten.
Det vil være rigtig fint, hvis de to flasker derfor kommer til at ligge f.eks. kl 19 og 03.30.. Det kan faktisk være bedre, hvis flasken ligger kl 03 end kl 05, fordi det så er mindre sandsynligt, at den påvirker hans indtag af morgenmad.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Vågner og dagen starter ca kl 6.30
Morgen 7.00: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, frisk frugt og bær, frugtmos, og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, 1/2 hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer osv. og må fortsat meget gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan og lidt vand af kop - og puttes til middagslur uden flaske. En overgang må du trappe gradvist ud af flasken, så han ...
... vænnes til at få mindre og mindre.
Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad som nu. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet ca kl 18.45, får derefter børstet tænder.
Flaske ca. 200 ml og puttes til natten ca kl 19 som nu
En gang i løbet af natten, måske ca kl 03, tilbydes flaske igen ca 200ml og sover videre
I 10-12 månedersalderen vil det være rigtig godt hvis han får ca 400 ml og det er derfor fint at bibeholde to flasker a 200 ml...
Når du trapper ud af flasken før middagsluren, så skal du som nævnt gøre det gradvist, så han får mindre og mindre. I stedet for 200ml, så får han 180, 160, 140, 120, 100 ml og tilsidst kan han få lidt mme af en kop sammen med en banan og derfra gå over til at få lidt vand sammen med en banan. Så det bliver en gradvis ændring, og så bananen går ind og giver lidt af den mæthed, som han er vant til at få lige før han puttes.
Du kan naturligvis også vælge at bibeholde drømmeflasken kl ca 22 og så trappe ud af flasken kl 03, hvis du tænker, at det vil være lettere for dig/ham. Når jeg foreslår, at du skal springe drømmeflasken over, så er det fordi du skriver, at det er noget du har implementeret senere og det lyder som om, at han ofte har svært ved at spise det hele.
Samtidig vil det være en god idé at du tilbyder ham en godnatgrød, som kan være med til at give ekstra mæthed og dermed gøre det lettere for ham at springe drømmeflasken over, så det hele måske vil fungere bedre for jer alle :)
Du skal altså prøve at vurdere, hvilken flaske to flasker han lettest trapper ud af og så forsøge at fjerne dem begge gradvist, så han i 10-12 måneders alderen får to flasker svarende til ca 400 ml mme. Det er som du skriver forskelligt - nogle børn vågner og har tydeligt brug for flasken tidligt morgen, og det kan være den sidste flaske, der forsvinder. Andre børn har lettest ved at slippe den flaske.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

