Brev:
Søskendejalousi - storebror 5 år, lillebror 1 år

Kære Helen,
Nu melder jeg mig på banen igen. Denne gang med et lidt mere "følsomt" emne.
Lillebror bliver 1 år om et par uger. Til november bliver storebror 5 år.
Indtil for nogle måneder siden - ja indtil lillebror blev mobil, da han var omkring 6 måneder, har vi ikke set skyggen af jalousi hos storebror. Gennem de sidste 3 måneder er dette dog eskaleret. Hele juli holdt vi ferie sammen alle 4, og der gik det hele så fint. Storebror var sød ved lillebror det meste af ferien, men vi var jo også to til drengene hele tiden.
Min mand arbejder rigtig meget, så jeg står alene med drengene både morgener og eftermiddage. Vi har valgt, at jeg skal være hjemmegående med lillebror til han kan begynde i storebror skønne og lille børnehave når han er rundet 2 år.
Storebror er i børnehave på deltid, og han har en god portion tidlige dage samt fridage. Nogle dage om ugen henter jeg storebror allerede 12.30, således at vi har nogle timer alene sammen, mens lillebror sover til middag. Nogle gange leger vi bare, andre gange hjælper han med at skrælle kartofler, hænge vasketøj op mv.
Om lørdagen har vi fast 2 timer alene, mens far er sammen med lillebror. Her plejer vi at tage væk sammen - til gymnastik, i biografen eller ligende.
Storebror er meget jaloux på lillebror. Min store søn og jeg har også altid haft meget tid sammen, netop fordi jeg forlængede min barsel, og fordi jeg altid har været studerende, mens han har været til. Vi har et tæt bånd, og det er vigtigt for mig, at vi kan tale om alle slags følelser.
Han er rigtig god til at sætte ord på sine følelser, men alligevel synes jeg, at han er ret voldsom ved sin lillebror.
Jeg synes, at jeg er kommet ind i en ond spiral, hvor jeg hele tiden må irettesætte ham: "Ikke så voldsomt, pas nu lige på ham, stop med at skubbe ham, hold op med at hive i ham mv."
Han kan finde på at sparke til sin lillebror, tjatte til ham eller slå ham oven i hovedet med en togskinne. Jeg synes, at det er nogle ...
... uempatiske handlinger, når ham snart er 5 år? Måske forventer jeg for meget af ham? Han er en meget kvik og klog dreng med et stort ordforråd, men jeg ved jo godt, at det er følelser der styrer ham, når han handler som han gør.
Han har rigtig mange "heller" i vores lejlighed, og han kan til enhver tid gå på sit værelse og lukke døren. Hans legetøj er hans, og vi sørger for at lillebror ikke kommer og snubber det fra ham.
Lillebror er MEGET glad for storebror, og vil hele tiden være der, hvor han er, pille ved ham, kramme ham osv. Det er jo også (sagt rent ud: skide irriterende), når man ikke selv er en krammebamse, der er vild med babyer.
Jeg føler, at jeg konstant skal have øjne i nakken. Det er drænende.
Han har konstant antennerne ude i forhold til sin lillebror. Hvis han bare kunne være lidt ligeglad, men han skal konstant vide, hvor han befinder sig, om han leger med hans legetøj mv. Det må være meget stressende for ham.
Når ikke lillebror opsøger storebror, så opsøger storebror lillebror og vil "lege", men det ender altid ud i konflikter, hvor jeg skal være på dupperne.
Jeg er træt med træt på, og jeg har gentagende gange råbt højt i afmagt, hvilket jo heller ikke er ok. Vi får også altid talt om tingene bagefter.
Jeg føler, på en eller anden måde, at han er for stor til at opføre sig sådan? Jeg synes tit at man hører, at det mest er de 2-3 årige storesøskende, der opfører sig hårdhændede overfor mindre søskende, og ikke børn på min store søns alder? Det skal siges, at han aldrig agerer således overfor andre børn.
Jeg føler, at jeg tilgodeser ham alt det, der er muligt. Herudover har han sin mormor og morfar lige rundt om hjørnet, som han ser både 3-4 gange om ugen, og tit alene, og her får han også en masse positiv opmærksomhed og alenetid.
Jeg føler, at jeg må gøre noget galt?
Kan du hjælpe en træt mor, Helen. Jeg føler mig tit som en elendig mor, fordi jeg bliver så træt af ham. Det er en forfærdelig følelse.
Med venlig hilsen
M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder