Brev:
Natteroderi - 7 måneder gammel

Kære Helen.
Så har jeg igen brug for at høre din mening, og få luftet lidt ud i de mange følelser og bekymringer der fylder for tiden.. Der sker rigtig meget med vores dreng, og jeg er virkelig træt og uden overskud.
Dagen ser således ud i forhold til mad og amning:
Kl 1 amning
Kl 3 amning
Kl 5 amning og op kl 6
Kl 7 havregrød
Kl 9 frugt, ostehaps, tvebakker, lidt bolle eller andet snacks
Kl 11 grøntsagsmos og en kvart rugbrød med leverpostej
Kl 13-14 amning
Kl 16 flerkornsgrød eller købegrød og snacks til hånden
Kl 18 grøntsagsmos og lidt af vores mad
Kl 19 og 22 amning
Jeg ammer minimalt om dagen. Magnus spiser lidt kl 13, 19 og kl 22, pånær en gang hvor han spiser godt, men tidspunktet variere. Kl 22 er han godt i gang med nattesøvnen, og kan godt være for træt til dreamfeed.
Som du kan se på skemaet er mine første udfordringer de mange opvågninger om natten. Jeg forsøger med sut, så vand og sut, jeg tager ham først op og tilbyder bryst hvis han er ked af det. Kl 3 er som regel den opvågning som varer længst tid ca 30-60 min. Jeg forsøger at trække brystet til mig inden han falder i søvn med brystet i munden. Opvågningerne om natten har stået på ca 3 uger.
Tænker du han får for meget grød/mos om dagen i forhold til mælk, og derfor søger mælk om natten? Han spiser altid 1.5-2 dcl ved hvert måltid og drikker vand af kop. Der er 2 scoop MME i alle måltider. Magnus sover i sin tremmeseng i vores soveværelse, vi har overvejet at flytte ham på eget værelse, men med alle opvågningerne om natten orker jeg ikke at skulle ud af sengen. Ingen tænder endnu. Oldemødrene giver mig råd om kamillethe, sukkervand og havresuppe, hvad tænker du om de råd?
Om dagen har vi fortsat problemer med minimal søvn. Magnus sover ikke længere den 3 lur, faktisk sover han nogle dage kun 1 lur.
Vi står op kl 6, og så falder Magnus i søvn mellem kl 9.30 og kl 11 og sover ca 1 time. Nogle dage sover han en time igen om eftermiddagen, og falder her i søvn mellem kl 14.30-16. Andre dage er han bare vågen fra kl 12-19, med en del træthedskriser(gråd og pyller) om eftermiddagen. Men selvom jeg ...
... ruller med barnevognen falder han aldrig i søvn, og det er med skrig og skrål jeg putter ham. Puden i ryggen og ud at gå fungerede rigtig godt indtil for ca 14 dage side . Magnus kan nu trække sig op i barnevognen, og hænger ud over siden.
Så på trods af at han gnider øjne og er vildt pylret, så liver han op på turen med barnevogn.. Jeg må holde ham nede i vognen og rulle til stor utilfredshed, efter 10-20 min. med gråd falder han nogle gange i søvn. Men det at sove skal jo forbindes med noget trygt som du skriver i din bog, og det føler jeg ikke er situationen hos os lige nu..
Jeg har forsøgt at amme ham i søvn om eftermiddagen som du foreslog i sidste brev, men uden held, jeg har også prøvet at putte ham i tremmesengen om dagen og aner nu ikke mine levende råd! Jeg har fundet en flaske fra Medela som han acceptere en lille smule (20-30ml), kunne vælling i barnevognen inden middagsluren være en mulighed?
Med så lidt søvn om dagen og en far som arbejder meget, og er væk weekender også, så efterlader det mig med aktivering af baby ca 10-11 timer hver dag! Magnus kan godt aktivere sig selv med legetøj 15-20 min efter at være stået op fra en lur, og han kravler glad rundt. Men han virker til hurtigt at kede sig igen og vil gerne sidde på arm og tumle vildt. Men det orker jeg ikke at gøre 4-5 timer i træk inden han måske tager en lur igen. Udover kedsomhed sidder han ofte og hyler mellem hver skefuld mad, når han skal have ble på er han en ål på puslebordet, tøjet gider han heller ikke at have på, og så hyler han hver gang jeg går. Den næste bog jeg køber må være Børn og opdragelse, men kan man opdrage på en 7 mdr gammel baby?
Vi er meget ude på tur for at der sker noget, køre med bus, ser på tog, legepladser, MG hver tirsdag, og så er vi meldt til babystimuli en gang i ugen. Tænker du at vi laver for meget og det kan være grunden til den minimale søvn?
Jeg er helt derude hvor jeg overvejer opstart i vuggestue en måned før, og det gør ondt helt ind i hjertet at jeg ikke føler jeg kan magte mere herhjemme..
Jeg håber du har nogle gode råd!
Med venlig hilsen
en meget træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.