Svar: Frustrationer 16 måneder dreng
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeres lille dreng er rigtig godt igang med selvstændighedsalderen, hvilket betyder, at han nu viser mere og mere personlighed og egen vilje. Det er især i 1-3 års alderen, at man virkelig mærker selvstændigheden vokse, og det har stor betydning for hans udvikling, hvordan I møder ham :)
Det er helt naturligt, at han bliver frustreret og fortvivlet i denne alder. Og når det sker, så kører der hormoner rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og når han f.eks. bliver frustreret over, at du vil skifte hans ble og frustreret over, at han skal ligge ned på puslebordet, så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting. Det gør f.eks. at hans muskelmasse øges - derfor vil han virke ekstra stærk, stritte imod, protestere og du får svært ved at holde ham. Han kan godt virke til at være "helt ude af den", men det er ikke farligt - det er dog vigtigt, at du hjælper ham med at falde til ro, når han har det sådan.
Det bedste du kan gøre er at lytte til ham. Du skal prøve at finde ud af, hvorfor han bliver så fortvivlet, vred, frustreret, ked af det. Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på hvad han vil eller ikke vil, og når verden går ham imod, og når han mangler ord, så vil han reagere fysisk. Han vil kaste sig i gulvet, græde, bryde fysisk sammen, fordi han ikke kan forklare dig, hvad det handler om, han er bare rigtig ked af det og fortvivlet.
Prøv at sætte ord på det, som du fornemmer, at han føler: "sååå skat, er det dumt med bleen?!" eller "du bliver bare så ked af det lige nu", og vis ham at du forstår ham "jeg skynder mig, det er overstået lige om lidt". Jo mere du kan tage det roligt, vise ham, at du er der for ham og sagtens kan rumme alle de følelser han har, jo bedre er det.
Inddrag ham i hverdagen, så han igen føler sig lyttet til og forstået. Når han f.eks. protesterer over at få bleen skiftet, og sparker fordi han ikke vil ligge på puslebordet, så overveje, om han nogle gange kan få skiftet sin ble stående på gulvet, så han ikke behøver ligge ned. Og når han skal vaskes, så lad ham selv holde vaskeklud, cremetube osv. Han kan også selv løfte numsen op, når bleen skal lægges under ham. Jo mere han føler sig inddraget og lyttet til, jo bedre vil han også kunne lytte til dig :)
Hvis han protesterer ved spisebordet, så inddrag ham også her. Lad ham spise selv, lad ham spise både med fingrene, med gaffel og med ske. Lad ham smage maden fra din tallerken - nogle gange smager din ...
... mad bedre end hans. lad ham drikke af en kop med to hanke, så han selv styrer det at drikke vand...
Det er også en god idé at aflede ham, hvilket ofte er nogenlunde let i denne alder. Han husker ikke så længe af gangen og ved at vise ham noget andet, få ham på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:)
Tilbyd ham alternativer - når du siger nej til noget, så tilbyd ham noget andet. Når du tager noget fra ham, som han ikke må lege med, så vis ham, hvad han kan lege med i stedet. Hvis han f.eks. har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv ham hans egen skuffe og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis han altid leger med din telefon, så tilbyd ham, at han kan lege med sin egen telefon osv. Er der ting, som du er særligt øm overfor, så må du placere det uden for hans rækkevidde, så I undgår at have konflikter om dette.
Når han smider med maden ved middagsbordet, så er det helt okay at du siger nej - men vis ham, hvad han kan smide med i stedet. At han f.eks. kan lege med sin bold. Hvis I kaster og triller med bold, før I sætter jer til bords, så er dette lyst stimuleret rigtig godt uden for middagsbordet og så vil behovet for at lege med maden være mindre.
Hvis han fascineres af vand i koppen, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kaner, bøtter som han kan lege med i sit badekar.
Hvis han fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal I anerkende hans lyst til at lave lyd. Giv ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.
Hvis han fascineres af at sidde med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den. Hvis han kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal I her anerkende hans lyst til at mærke og føle mad. I skal give ham mad i hånden som han selv kan spise - men I skal igen uden formiddagsbordet stimulere hans følesans og lyst til at smatte - tag ham med, når du bager boller og giv ham bolledej i hånden, som han kan sidde med. Lad ham grave i en sandkasse og mærke mudderet og sandet mellem sine fingre.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

