Annonce

Annonce

Svar: Putning og være ude om aftenen


1. september 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Ting ændrer sig naturligt, når man får et lille barn. Man kan ikke gøre alt præcis, som man gjorde førhen, man er ikke længere et par, men en familie, og man er derfor nødt til at tage hensyn til, at der nu er et lille barn, som kan have nogle andre behov, end voksne har behov for. MEN, det betyder ikke, at man ikke stadig kan besøge bedsteforældre, venner og lignende, eller at de kan komme på besøg hos jer :)

Du fortæller, at I er "inviteret til fødselsdag med baby" - dem der har inviteret jer er således helt indstillet på, at I tager jeres datter med, og fødselsdagen forventes at foregå på en måde, hvor hun sagtens kan være der. Derfor skal I naturligvis tage hende med.

Det vil være en rigtig god idé at medbringe en rejseseng eller hendes barnevogn, som hun kender og er tryg ved, så I kan putte hende et genkendeligt sted. Barnevognen kender hun allerede, en rejseseng kan med fordel introduceres nu og så bruges fast fremover, hvis og når I er nogen steder, så det bliver stedet, hvor hun sover, når I ikke er hjemme. Det gælder uanset, om I skal overnatte hos bedsteforældre, tager en tur i sommerhus på ferie eller lignende. Når det er sagt, så er der dog nogle børn som aldrig lærer at sove i rejseseng, men også børn som er utroligt glade for at have en sådan:)

Hvis hun puttes i en voksipose eller lignende sovepose, så medbring denne eller medbring hendes dyne osv. så hun har de ting omkring sig, som hun plejer at blive puttet med.

Det kan også være en god idé, at I taler med dem der holder fødselsdag om, hvorvidt det er okay og om der vil være mulighed for at gå afsides med jeres datter, så I kan lægge jer med hende i deres seng - enten fordi hun skal sove, eller fordi det kan hjælpe hende til at spise...

Det er ikke noget problem, at I lader hende falde i søvn et sted, og så tager hende op og bære hende ud i bilen, når I skal hjem. Børn har en utrolig god evne til at lade sig flytte, når de sover - og så længe hun mærker, at I er der, hører jeres stemmer, mærker jeres kærtegn osv. så vil hun være tryg og rolig ved at blive flyttet. Og når I kommer hjem, så må I bære hende ind i seng, hvor hun plejer at sove. Hvis hun vågner op undervejs, kan hun have behov for en ren ble, evt. behov for at få mælk ...


Annonce

... igen, og det får hun naturligvis og derefter putter I hende så, som I plejer at gøre - genkendelighed er tryghed.

Det er sådan, at når et lille barn bliver født, så skal barnet og forældrene knytte sig til hinanden og det sker gradvist i takt med, at I lærer hinanden at kende - og hun knytter sig naturligt til jer - mor og far, fordi I er der for hende hver dag, hjælper hende, plejer hende, trøster hende osv.

De første tegn på at hun er knyttet til jer er at hun følger jer med øjnene rundt i rummet, når I bevæger jer omkring. Hun smiler mere til jer end til fremmede, og det er jer, som trøster hende bedst, når hun bliver ked af det, forskrækket osv. Et vigtigt tegn på, at hun er knyttet til mor er f.eks. at hun bruger dig som en sikker base, hvorfra hun kan udforske verden. Når hun sidder på dit skød, når hun er i din favn,så tør hun måske charmere andre lidt mere velvidende, at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og når I er på besøg hos andre, så er det netop vigtigt, at I lader hende være hos jer. Lader hende studere stedet og de andre mennesker fra jeres favn - og at I hele tiden holder øje med, hvordan hun reagere og hvad hun har behov for. lad hende søge tilflugt hos jer, hvis det hele bliver lidt for overvældende og lad være med at lade hende gå fra arm til arm. Selvom alle måske gerne vil snakke med hende, holde hende, lege med hende osv. hvilket naturligvis er rigtig dejligt, så lad hende så vidt muligt være hos jer, når der er mange mennesker omkring jer - og hvis hun bliver ked af det, når bedstemor, faster eller en anden holder hende, så tag hende og trøst hende, så hun mærker, at den trygge base er der.

Og så er der naturligvis også fester, hvor det vil være bedre, at I lader hende passe derhjemme. Hvor der vil være voldsom høj musik, mange fulde mennesker og en masse uro, og hvor I ikke vil kunne trække jer tilbage - og faktisk heller ikke selv deltage på lige fod med de andre gæster, fordi I har jeres datter med.. Sådanne fester kan I godt tage til og netop prioritere jer selv og vennerne, men så er det en god idé at lade jeres datter passe derhjemme.

Og som du skriver, naturligvis ikke lade hende passe alt for tit :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god fødselsdagsfest :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce