Svar: Baby 3 1/2 måned, søvn om dagen! Del II
Kære V og V´s mor
Tak for dit brev, det er fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne uddybe:)
Jeres lillebror er en fysisk stor dreng, og jeg tænker, at det vil være svært at svøbe ham. Det vil være svært at finde et svøb, som er stort nok :) Dertil kommer, at mange børn i jeres drengs alder, vil begynde at have behov for at kunne bevæge sig lidt mere, når de sover. Han begynder at bruge sine arme og hænder mere bevidst, sparker og sætter fra med benene, begynder at dreje om sin egen akse, begynder at trille osv. Og det kan han stadig godt have behov for under søvn, så derfor bliver han irriteret på svøbet.
Soveposen kan derfor være bedre. Den kan puttes om ham, så hans arme holdes ind til kroppen, men I kan også lade ham have armene fri, hvis han hellere vil dette, men så han stadig føler sig lidt holdt omkring benene og kroppen. I må prøve at vurdere, om han har behov for at få samlet sine hænder/arme, for at kunne finde ro - f.eks. ved at I holder ham med jeres hænder, samler hans hænder på brystkassen, når han skal sove. Hvis han har glæde af dette, så vil det ofte være godt at putte ham med armene under soveposen. Hvis det ikke hjælper ham, og han bliver irriteret, så lad ham få muligheden for at bevæge sine arme lidt, når han skal sove :)
Soveposen har også den fordel, at den kan medbringes og bruges, hvor han nu skal sove - om det er i barnevognen, i tremmesengen, når I er på besøg hos bedsteforældre osv. Det vil på sigt være genkendeligt og dermed trygt for ham, når han skal sove - fordi han altid har sin sovepose med og kan puttes, som han plejer.
Hvis han sover en meget lang lur, så vil han naturligt være sulten/tørstig, når han vågner og vil have brug for at få en flaske der. Du kan dog godt forsøge, om du kan rykke lidt på tidspunktet for flasken, så han får den imellem sine to lure og gradvist tættere og tætter på sit puttetidspunkt. Du kan dog også give ham en lille flaske mere, før han skal ...
... puttes, evt. arbejde på, at han tilbydes en tørstslukker, når han vågner og får et måltid, før han skal sove.. men det afhænger naturligt af, hvor længe han sover af gangen. Nogle gange kan det også være en løsning at tilbyde ham lidt kogt vand, når han vågner, så han får lidt at drikke men ikke så meget, at det tager pladsen op for mælken, som han så tilbydes, før han skal sove igen.. Og stille og roligt i løbet af de næste måneder, vil det ændre sig, fordi i takt med at han tilbydes skemad, så vil han skulle have dette, når han vågner og få flasken før han puttes, så på den måde arbejder tiden også for jer :)
Lige nu vil han nogle gange have brug for en flaske, når han vågner, og andre gange vil det lykkes at give ham flasken mellem to lure og atter andre gange måske lykkes at give ham flaske, som en fast del af putteritualet... Og den fleksiblitet lyder det til, at I er nødt til at give ham lige nu :)
Det vil normalt være passende, at han tilbydes flaske hver 3-4 time - det vil sige at han skal have mellem 6-8 flasker i døgnet. Det betyder også, at han normalt vil være vågen et par timer imellem hver lur. Nogle gange kan han måske kun være vågen i 1.5 time og andre gange vil han måske være vågen i næsten tre timer, men længere tid af gangen vil han ofte ikke kunne klare, og det vil heller ikke være hver gang, det vil f.eks. være meget normalt, hvis hans vågenperiode er længere om aftenen end om dagen...
Han må godt sove 4 lure dagligt, hvis han lige nu trives med dette og samlet får sit søvnbehov fint dækket. I takt med, at han begynder at kunne være vågen i lidt længere tid midt på dagen og måske sover en længere middagslur (jf. tidligere sendt dagsplan) så vil han måske begynde at kunne nøjes med 3 lure dagligt. Det er sandsynligt, at han begynder at kunne sove 3 lure dagligt, hvis det lykkes for dig at få ham til at sove lidt længere lure af gangen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

