Svar: Natflasker og tandfrembrud
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, hvis jeres datter begynder at vise tegn på at kunne undvære en flaske om natten, og jeg synes faktisk, at I skal udnytte, hvis hun af sig selv sender disse signaler. Prøv derfor om I kan trappe ud af flasken kl 02, netop ved at tilbyde hende mindre og mindre. Hjælp hende i stedet med kærtegn, stillingskift, beroligende ord, evt. en putteklud eller lignende, så hun fremadrettet kan hjælpes videre og helt undvære flaske. Og bibehold så gerne en flaske kl ca 05.
Med hensyn til tandfrembrud, så kan det godt påvirke appetitten i en periode, ligesom det kan give knopper om munden og blussende kinder. Nogle børn får også lidt temperaturforhøjelse, i forbindelse med at tænderne bryder frem.
Et gammelt husmoderråd mod tandfrembrud er agurk. I kan derfor med fordel skære en skive agurk på 1.5 cm, fjerne kernerne i midten, så det bliver til en agurke-ring og sætte ringen på hendes tommelfinger. Det kan hjælpe hende til at holde på den. giv hende den imens hun sidder i sin høje stol, så hun samtidig forbinder det med at spise og så I holder fast i rutinerne her :)
Ristede rugbrødsbjælker er ...
... også ofte et hit. De er sprøde i kanten, hvilket kan være rart mod gummerne, og stadig bløde i midten. Hun skal naturligvis være under opsyn, når hun sidder med mad i hånden :)
Nogle børn er også glade for at gumle på en kold bidering. Man kan lægge bideringen i køleskabet. Og der findes forskellige modeller...
Man kan også købe gummedråber og forskellige typer lokalbedøvende midler der kan bruges ved tandfrembrud. Noget er på recept, andre kan købes i håndkøb. Mange læger er imod, at man bruger bedøvende salve, dråber osv. i barnets mund, fordi man ikke har helt styr på, hvor meget barnet egentlig får og måske synker... der vil nogen anbefale, at man giver barnet en stikpille (i numsen), hvis barnet har meget ondt og er meget påvirket af tandfrembrud...
Det er vigtigt, at I tilbyder jeres datter mange små måltider nu. Det behøver ikke være ret store mængder af gangen, lidt har også ret. Og det er bedre med lidt og tit end få og store måltider. Og hun må meget gerne få mad i hånden til hvert måltid. Det kan måske også gøre interessen for at spise lidt større igen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

