Annonce

Annonce

Svar: Mad og forstoppelse - 6 mdr.


21. september 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til Johannes

Tak for dit brev :)

Nogle børn får forstoppelse, også selvom de ammes fuldt, og desværre lyder det som om, at jeres dreng hører til dem...

Der er sandsynligvis flere faktorer som spiller ind - umodne tarme, refluksproblemer osv. og jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres dreng også har været i langvarig antibiotisk behandling, hvilket jo godt kan være lidt hårdt for maven... og jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret over alle de forskellige udmeldinger, du får... Og her kommer så mit bud :)

Med den alder din dreng har, så synes jeg, du bør starte med skemad. Det er vigtigt, at du ikke passerer det tidspunkt, hvor han mentalt virker parat og interesseret, men samtidig skal han ikke have så meget, at han så får ondt i maven og begynder at forbinde det at spise med noget, som ikke er rart. Derfor er det vigtigt, at du tilbyder ham meget små mængder - meget gerne max 1/2 dl. færdig grød eller mos.

Derudover vil jeg anbefale dig, at du laver hans grød og mos med udmalket modermælk i begyndelsen. Han er vant til at have din mælk i maven, og jeg tænker, at det vil gøre skiftet til skemad lidt mindre voldsomt og i takt med, at han så vænner sig til den lidt fastere føde i maven, så kan du gå over til at bruge mme i grød og mos.

Jeg vil også anbefale dig, at du giver ham vand af kop sammen med skemaden, og at du koger vandet og afkøler det. Det kogte vand kan også være lidt mildere for maven end vand direkte fra vandhanen, så det kan også hjælpe ham en overgang.

Derudover kan det nogle gange være en idé, at du ammer ham lidt før han tilbydes skemad, så han har lidt mælk i maven, der kan hjælpe ham med at nedbryde føden, og så ammer ham igen efterfølgende. På sigt, vil det dog være rigtig godt, hvis du starter med skemad og vand af kop, og så ammer ham før han skal sove næste gang.

Jeg vil anbefale, at du giver ham skemad 3 gange dagligt, som sagt max 1/2 dl af gangen. Og at du her varierer mellem forskellige grødtyper gerne med frugtmos som topping og også tilbyder en variation af grøntsager.

Og jeg vil anbefale, at du giver ham mad i hånden til hvert måltid. Det kan være bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, som han kan sidde og gumle på. Dette vil stimulere ham mundmotorisk, det vil vænne ham til forskellige smag og konsistens, han vil få nogle rutiner omkring måltidet og det at spise, og samtidig vil det at sidde og sutte, synke osv. også sætte gang i tarmperistaltikken.

Derudover bør du holde hans mave i gang med lakulose eller movicol, hvad du fornemmer virker bedst hos jer. Det er vigtigt, at han fortsat tilbydes afføringsmiddel, så hans afføring holdes blød og let at komme af med, og så der netop er plads til den lidt fastere mad i maven. Det er også ...


Annonce

... vigtigt, for hans trivsel og udvikling generelt, at mave fungerer. Får han forstoppelse, så må du igen give ham microlax.

Derudover er det vigtigt, at du hjælper ham med at bruge sig selv motorisk, så du cykler med hans ben, hjælper ham med at trille og rulle omkring, giver ham mavemassage osv. så du på den måde også hjælper maven lidt i gang :) Det er naturligt svært at tumle så meget, når han har refluks, men prøv om ikke det kan lade sig gøre, fordi netop aktivitet er vigtigt for at holde maven i gang naturligt :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 08: Frisk blød frugt i hånden, som han selv kan sidde med og du følger efter med lidt grød, max. 1/2 dl., evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30.

Frokost 11-11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, og du følger efter med lidt grød eller grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur, måske kl 13.. det afhænger af hvor lang en middagslur han har taget.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Må gerne få lidt frisk blød frugt i hånden og og et par skefulde frugtmos og vand af kop, hvis du tror, at han vil kunne kapere det...

Ammes og sover måske en powernap, måske springes den over...

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Og begynder at kunne undvære amning midt nat og dermed sove igennem, hvilket betyder, at han begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05...

Som sagt, må du gerne en overgang, amme ham kortvarigt, før du giver ham skemad - ikke så meget, at han ikke har plads i maven til skemaden, men dog så han har lidt mælk i maven, der kan hjælpe med at bearbejde den lidt fastere føde. Men ellers vil det fremadrettet være en god idé, hvis du kan forsøge at følge en plan, der ser nogenlunde ud som ovenstående :)

Jeg er altså af den holdning, at du bør gå stille og roligt i gang med skemaden, forsøge at skabe lidt fast rytme omkring det og naturligvis give ham små mængder af gangen. Derudover fortsat tilbyde ham brystet og give ham kogt vand af kop, og så fortsætte med afføringsmiddel, så du sikrer, at hans mave fungerer. I takt med at hans mave- og tarmsystem modnes, og han bliver ældre og kan spise mere og mere varieret, så vil du forhåbentlig kunne holde maven i gang mere naturligt og gradvist trappe ud af behovet for afføringsmiddel. Men det må tage den tid det tager :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce