Annonce

Annonce

Svar: Min datter sparker dynen af om natten


4. oktober 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at din datter sparker dynen af i løbet af natten. Nogle gange sker det bevidst, fordi hun har det for varmt, og andre gange ubevidst, fordi hun vender sig, skifter side osv. og dermed får dynen sparket af... Det er altså naturligt, at hun skifter stilling og naturligt, at hun sparker dynen af, men du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke bliver for kold.

Jeg synes ikke umiddelbart, at du bør skrue op for varmen i værelset, med mindre det er meget koldt, - den bedste sovetemperatur er 16-20 grader. Det vil være bedre, at du giver hende nattøj på, som så kan holde hende varm, når dynen sparkes af. Det er også fint med et lille tæppe, som måske kan svøbe sig lidt bedre, end en dyne kan, men med den alder hun har, vil det ofte være rigtig godt at sove med en juniordyne, som måske netop fordi den er større, bliver bedre liggende omkring hende og netop giver hende følelsen af, at det er dejligt at putte under dynen :)

Undertøj og nattøj kan med fordel være i uld. Det kan være ren uld, eller det kan være en blanding mellem uld/silke eller uld/bomuld. Når uld væves til undertøj og nattøj, så får det naturligt et højt luftindhold - uldtøj består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at ulden isolerer rigtig godt. Derfor har undertøj og nattøj i uld en god isoleringsevne, som hjælper med at holde temperaturen om natten, når din datter sover og måske får sparket dynen af...

Samtidig kan uld også suge sved, hvis hun får det for varmt. Uld kan absorbere 30-40% af sin vægt i væske, hvor bomuld kan suge 7-10 %. Det betyder, at selvom dit datter måske kommer til at svede lidt, så vil ulden stadig føles varm.

Du fortæller, at du lige nu putter hende på hendes dyne, lægger en babyvatdyne over hende, og lægger et tyndt uldtæppe ved fødderne... Jeg forstår godt, hvorfor du har valgt at gøre sådan, men jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at det måske gør det sværere for hende at ...


Annonce

... finde den rette temperatur og dermed gør, at hun sparker dynen af... Hvilken type madras ligger hun på? En god madras vil også hjælpe hende med at holde en tilpas temperatur, og effekten af madrassen forsvinder måske, når du lægger en dyne på madrassen og din datter ovenpå. Så måske vil det også hjælpe jer, hvis hun puttes direkte på madrassen og så med en juniordyne over - og måske så har nattøj i uld på...

Det er fint, at du har forsøgt med strømper, men det lyder som om, at det har irriteret hende. Måske vil hun synes om nogle dunsokker? Det kan være, at hun vil synes, at de er lidt sjovere at have på, samtidig med at de luner... ellers må hun sove med bare fødder :)

Sundhedsstyrelsen fraråder lammeskind som liggeunderlag under søvn inden døre, så det vil jeg ikke anbefale dig. Det kan dog evt. bruges i barnevognen eller i en krybbe. Vælger man at bruge lammeskind udenfor, så skal man være opmærksom på, at der kan samle sig mange husstøvmider i et lammeskind. Derfor skal det rystes dagligt, gerne støvsuges flere gange om ugen, og derudover skal det vaskes jævnligt i maskinen eller i hånden og hænges til tørre...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til at putte med dynen og selv finde ud af at tage dynen på, hvis man fryser, så starter de fleste børn med at putte sig, når de er omkring 1.5 år gamle. Ofte fordi vi har puttet dem og puttet med dem fra de var ganske små, og fordi de spejler sig i os, og ser hvordan vi gør. Og stille og roligt begynder barnet så selv at synes, det er rart at putte, nyder at sidde med dynen i sofaen, have dynen om sig, når man ser fjernsyn osv.

De fleste børn er dog i 3 årsalderen, før de begynder at kunne finde deres dyne selv om natten, når de har sparket den af og får brug for at putte sig undervejs i søvnen. Nogle børn kan allerede, når de er 2.5 år, mange kan først i 4 års alderen, men gennemsnitligt vil jeg sige omkring de 3 år...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce