Brev:
Højt skrig

Kære Helen
Tak for dine foregående svar, som jeg i den grad kunne bruge.
Nu har jeg endnu et spørgsmål om min datter. Hun har de seneste 3-4 uger lavet et meget højt skrig mange gange om dagen. Det er ikke i forbindelse med gråd men bare sådan, at hun ud af det blå skriger, så højt hun kan. Det er noget hun også har gjort før tilbage omkring 1,5 års alderen, dog ikke i den grad som nu, hvor det er rigtig ofte. Jeg har prøvet at lægge mærke til, om der er noget mønster i det, men jeg har svært ved at få øje på det. Hun laver det høje skrig f.eks. når vi går ud fra vuggestue. Når folk kommer på besøg, også selvom det er hendes moster, som hun er utrolig glad for. Men hun gør det også bare f.eks. når man leger, når hun kigger i spejlet, spiser osv. Det eneste mønster er, at det bliver værre, når hun har været i vuggestue, eller vi har været sammen med mange mennesker.
Vi har indtil nu sagt stille og roligt nej, og at hun skal stoppe, at vi får ondt i ørene. Jeg har prøvet at sige, at hun kan skrige ind i en pude eller dyne, hvis hun har behov for at skrige. Det har hun så gjort nogle få gange. Men hun stopper ikke, lige meget hvor mange gange vi beder hende om det.
Der er ingen tvivl om, at hun har været igennem en stor omvæltning i hendes liv med lillebror på 2 måneder (som kun sover 30 min af gangen i øjeblikket) og vuggestue, hvor hun nu også sover middagslur uden problemer. Men vi gør simpelthen alt, hvad vi kan for, at det skal være så nemt for hende som ...
... muligt, synes jeg. Hun er i vuggestue højst 4 dage i ugen fra ca. kl. 9 - 14. Jeg prøver at fortælle hende rigtig ofte, hvor glad jeg er for hende og for at være sammen med hende, og jeg har fuld fokus på hende, når lillebror sover. Jeg går på legeplads og ture med hende, når det kan lade sig gøre, og min mand tager hende også ud i svømmehal og legeland bare dem. Vi er dog også opmærksomme på, at det ikke skal blive for meget og hygger derfor også meget hjemme.
Jeg prøver at involvere hende i lillebror, men det er lidt svært, for hun gider ikke sidde stille med mig, når jeg ammer ham, og det eneste hun gider være med til, er at bade ham, og det respekterer jeg selvfølgelig. Det er stadig mig, som står for at putte hende hver aften, mig der bader hende osv., som det altid har været. Vi har fået skippet, at jeg går rundt og synger for hende, inden hun skal sove, så nu ligger jeg bare ned med hende efter godnatlæsning i sengen. Det tager en halv time, før hun falder i søvn, hvor hun kejter rundt og piller ved ting, men hun falder i søvn.
Ved du, hvad det kan skyldes det skrig? Og har du nogle råd til hvordan vi håndterer det. Det er ret frygteligt at høre på hele tiden, og folk omkring os kan heller ikke holde det ud, så jeg synes jo snart ikke, at det er sjovt at være ude med hende. Jeg har ikke fået at vide, at hun gør det i vuggestuen, så det regner jeg ikke med. Men jeg tænker at tage en snak med dem om det.
På forhånd tak for svar
Med venlige hilsner
Pernille
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!