Annonce

Annonce

Svar: Aflevering i vuggestue - blevet værre


12. oktober 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er meget normalt, at det går rigtig fint med at vænne sig til det at skulle i vuggestue - de første par uger - og derefter kommer der så pludselig en reaktion. Det handler ofte om, at det den første tid har været nyt og spændende for din dreng, men pludselig går det op for ham, at det er hver dag, at han skal af sted, og det er pludselig ikke så sjovt og spændende men faktisk rigtig hårdt... Derfor oplever man ofte, at der kommer en forsinket reaktion, hvor din dreng vil græde, klynge sig mere til dig og vise ekstra behov for tæt fysisk kontakt.

Derudover spiller alder naturligt også ind, og din dreng er lige nu i separationsfasen, hvilket betyder at han øver sig i både fysisk og mentalt at være på afstand af dig. Det er naturligt svært for ham og i denne alder vil man ofte opleve, at han kan blive ked af det, protestere og græde, når du f.eks .går i køkkenet og lader ham være alene i stuen eller når du blot går på toilettet. Og når han så ser dig igen, så bliver han oprigtigt glad, smiler stor til dig og rækker måske armene op og viser behov for et knus.. .alt sammen fordi han er igang med at finde ud af, at du ikke forsvinder helt, selvom du er ude af syne, at du ikke forlader ham, men kommer tilbage.. Og denne svære periode kan naturligt blive forstærket af, at du i dagtimerne nu forlader ham flere timer af gangen, det er i længere perioder og han er for lille til at forstå det. Han kan ikke forholde sig til tid og han kan ikke forstå en forklaring om, at du kommer tilbage igen senere - han mærker bare at du forsvinder, at du går fra ham.

Det vigtigste er, at du afleverer ham et sted, hvor du har tillid til at personalet tager sig af ham og viser ham den nærhed og omsorg, som han har brug for. Det er vigtigt, at du føler dig helt tryg ved at aflevere ham og at han mærker dette. Når han mærker, at du er tryg og roligt ved stedet, så vil han også blive det.

Han har brug for tid til at knytte sig til en pædagog, som kan fungere som substitut for ...


Annonce

... dig, når du går fra ham. Det kan være en god idé, hvis du kan aflevere ham i favnen på en anden, som tager over og hjælper ham videre med dagen - gerne den samme person i en periode, så han ved, hvem det er han skal søge tryghed og trøst hos, når han har brug for det.

Det er også rigtig godt, at du taler med pædagogerne om, hvordan han reagerer i løbet af dagen og det er eet rigtig godt tegn, at han ikke bliver hængende i sin gråd og sit savn, men faktisk slapper af, leger og hurtigt bliver glad og kommer videre med dagen. Og du skal her naturligvis også vurdere, hvordan han virker, når du henter ham:) Prøv nogle gange at studere ham lidt på afstand, når du kommer ind af døren og se hvilke signaler han sender og hvordan han virker til at have det, når han ikke lige ser dig...

Det kan være en god idé at give ham en putteklud, bamse eller lignende med hjemmefra, der kan fungere som bindeled mellem hjem og den nye store verden som vuggestuen er :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Og ja, det spiller naturligt også ind på hans overskud, om han får tænder eller måske er syg i perioder. Det påvirker hans overskud og gør det naturligt sværere for ham at tage del i vuggestuen og alt det som foregår der. Det er svært at forholde sig til nye børn og voksne, nye regler, nye rutiner, nye dufte osv. osv. Det er en meget stor verden og der er ikke noget at sige til, at han bliver rigtig træt og derfor nogle gange ked af det :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. I den kan du læse om hvordan du sikrer din dreng en god dag i vuggestuen og også senere i børnehaven - hvordan I kommer hjemmefra, kom ind af døren i vuggestuen, hvad der sker for ham i løbet af dagen, hvordan du henter ham igen, kommer hjem på en god måde osv. Ligesom du kan læse om valg af institution, den første tid, skift af institution og meget andet.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce