Annonce

Annonce

Brev:

7 mdr og urolig søvn


13. oktober 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

7 mdr og urolig søvn

Kære Helen,

Jeg har lidt spørgsmål ang. søvn. Du får lige en beskrivelse af min dreng. Måske det kan hjælpe med at besvare spørgsmålene.

Min dreng er 7 måneder. Han vejede 4500 kg ved fødslen og har altid været lidt svær at mætte, så jeg ammede ham de første 4 måneder, men blev derefter nødt til at supplere med flaske og stille og roligt stoppede amningen, desværre.
Med flasken fik jeg en meget gladere dreng med en masse nyfunden energi til at møde verdenen.

Da han var tre måneder, fandt han sine fødder og vendte fra ryg til mave. Som 5 måneders fandt han ud af at møffe sig frem på maven. Han kravler endnu ikke, men kommer nu meget hurtigt frem ved møfning. Han er meget observerende og nysgerrig og virker som en dreng, der hurtigt kommer til at kede sig, så jeg er på lidt hårdt arbejde;).

Når vi er hjemme pludrer han højt, brokker sig, larmer og leger vildt. Når vi er ude, bliver han meget stille og skal se tingene an.

Vi har tre forskellige aktiviteter om ugen. Rytmik, mødregruppe og svømning, men hans søvn og madplan kommer i første række, så jeg forsøger virkelig at holde en rutine og så passer vi aktiviteterne ind efterfølgende.

Dagsplan

Mellem 03.00-05.00 flaske 200 ml
6.30 vågner
7.30 Øllebrød/havregrød med frugtmos
9.30 flaske 200 ml / 260 ml Falder i søvn med flasken i munden
9.30-11.30 sover
12.30 Grøntsagsgrød med fisk
14.00-16.00 sover
16.00 bliver tilbudt grød, frugtmos, en bolle eller noget helt tredje. Sommetider lidt mælk.
18.00 aftensmad. Her spiser han stort set det samme som os. Boller i karry, fiskretter, lasagne osv. Salten tilføjer vi vores ...


Annonce

... egen tallerken, men han spiser gerne mad med krydderier.
18.45 bad
19.15 putning med flaske 260 ml
19.30/19.45 sover
23.00 flaske 200 ml

Ved hvert måltid får han tilbehør af f.eks. avokado, bolle med smør, frugt, æg eller kogte grøntsager. Han sidder selv med tilbehør og jeg giver maden ved siden af. Grøden får han også fingrene i, men det er sjældent han tager det op til munden. Tilbehøret tager han selv op til munden.

Nu til spørgsmålene omkring søvnen.
Han sover ok om dagen. Tre til fire timers lur.
Det er dog med en vis uro. De første 45 min. sover han tungt og efter der lægger jeg mig med ham for at få ham til at sove længere, og det vil han også gerne. Hvis ikke jeg er der, sover han mere uroligt.

Om natten sover han også uroligt efter kl 01.00 og mange gange får han pladsen ved siden af mig og den arbejdende farmand får sofaen ;) Vi trives ok med det, men der er vist lidt dårlige vaner forbundet med det og jeg synes det er ærgerlidt for min dreng med den afbrudte søvn.

Vores første dreng, var nem at lægge og jeg har altid brugt metoden “hjælp barnet med sovestilling, sut i mund, godnat og forlad lokalet, gentages hvis nødvendigt indtil barn sover”:) men den er ikke så nem med vores anden dreng. Han falder i søvn hos os med flasken og jeg kan ikke få mælken i ham hvis vi sidder i stuen. Vanen er ligesom at han småsover lidt, når han får flasken, og hvis ikke jeg gør det, så får han ikke sin mælk.

Skal jeg gøre madplanen anderledes? Eller er der andet i beskrivelsen hvor du tænker, at der skal ændres noget. Jeg er gået lidt i stå.

På forhånd tak :)

Bedste hilsner
Nanna

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce