Svar: 10 mdr - ingen søvn!
Kære N.
Tak for dit brev :) Jeg er ked af at høre at I har været igennem en sygdomsperiode - det kan desværre ødelægge alle gode søvnvaner og rutiner, og nogle gange virker det som at starte helt forfra efterfølgende... :(
Det lyder dog som om, at du så småt er ved at få vendt mønsteret, hvilket er super godt! Som jeg læser dit brev, så holder du fast i dagsplanen og sikrer ham på den måde, hvad han har behov for at mad og vand i løbet af dagen. Du holder fast i, at han ikke længere skal ammes om natten, selvom han vågner og kan virke brystsøgende og urolig. Og det vil være super fint, hvis du nu ammer ham 2 gange dagligt - jeg vil foreslå aften og sen aften. Du skriver, at du er begyndt at give flaske om aftenen, og du må naturligvis gerne tilbyde flaske i stedet for at amme.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis han tilbydes en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual, fordi den kan hjælpe med til at sikre, at han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten.
Det er også rigtig godt, at du har fået tjekket hans ører og at du sikrer dig, at der ikke er en fysiologisk forklaring på, hvorfor han vågner - det kan være ørerne, tandfrembrud, mere sygdom... alderen, årstiden, vuggestuestart osv. kan alt sammen gøre, at der er flere sygedage nu.. desværre - og det er naturligvis vigtigt at du sikrer dig, at han ikke vågner, fordi han stadig ikke er helt frisk.
Når det så er sagt, så er det dog også sådan, at kroppen husker, og han er ved at være en meget bevidst lille dreng, så i den periode hvor han har været syg, har haft ondt og netop har fået afbrudt sin søvn på grund af smerter, feber og ubehag, så husker kroppen disse søvnafbrydelser - og det tager lidt tid at få en ny erfaring med sig. Og samtidig har han i den periode ...
... fået lov til at die ved brystet lige så meget, som han har haft lyst til og behov for - og det forstår jeg godt. Det kan være en udmærket prioritering, men det betyder desværre, at han naturligt nu stadig gerne vil dette. Det er rigtig dejligt at blive ammet og han forstår ikke, hvorfor han ikke længere kan få fri adgang til brystet - og derfor bliver han naturligt ved med at søge.
Det er rigtig godt, at du er der, trøster, beroliger, viser ham, at du stadig er tilgængelig for ham - han behøver ikke undvære mor, selvom han skal undvære brystet. Og det er her også helt fint, at du nogle gange vælger at give en flaske i stedet. Flasken har faktisk også den fordel, at du kan putte ham i egen seng og tilbyde ham flasken imens han ligger der, så han lærer at falde i søvn uden at skulle være i din favn og uden dit bryst. Ligesom med brystet er det dog vigtigt, at du hjælper ham med at slippe flasken, så han registrerer at den er væk og ikke lader ham falde i søvn med den i munden.
Og så er det rigtig dejligt at dine forældre kommer. Du må naturligvis lade dem tage over nogle nætter, så du kan få sovet og få lidt ekstra overskud og energi igen. Det er naturligt hårdt at være alene i hverdagene og det er rigtig godt, at dine forældre kommer og hjælper til i en periode - nyd det og lad dem endelig hjælpe dig :) I kan evt. gøre det, at du putter din dreng om aftenen, og derefter tager bedsteforældrene sig af ham. De kan give ham flaske sen aften og kan give ham masser af nærhed og tæt kontakt, trøste, berolige og være der for ham og på den måde vænne ham til at sove uden mors bryst og favn.. Og du kan sove i et tilstødende lokale og forhåbenligt få den søvn, som du lige nu har rigtig meget brug for...
Stort knus med på vejen og rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

