Brev:
Søvn, skrigeri og gråd
Kære Helen
Tak for en rigtig god hjemmeside som mange gange har hjulpet os med svar på diverse spørgsmål :-)
Jeg skriver nu til dig ang. min datter som bliver 3 mdr i næste uge.
Det er vores første barn og vi har haft en lidt hård start med kolik og dermed voldsomme skrigture og ondt i maven hos den lille. Det har været hårdt, men det virker til at maven efterhånden er i bedring.
Hun har aldrig været god til at sove for sig selv. Tidligere (indtil for 2-3 uger siden), var hun glad for at sove i barnevognen når vi gik med den og jeg gik gerne 3 ture med hende dagligt. Men hun er pludselig ikke glad for vognen længere. Hun græder når jeg lægger hende i den og det udvikler sig hurtigt til et værre skrigeri. Selvom jeg prøver at tage hende op og trøste hende så starter det bare forfra når jeg lægger hende igen. Lykkes det at få hende til at falde i søvn, så begynder hun at græde så snart hun vågner.
Jeg er meget i tvivl om hvad dette kan skyldes og hvad vi kan gøre ved det? Hun er vel for lille til at kunne forstå eller lære det ved at lade hende ligge og græde mens jeg taler til hende? Vi bor i lejlighed, så der er ikke mulighed for at stille hende udenfor og sove i vognen. Det er således kun på gårture at hun sover der i, men jeg vil gerne kunne gå mindst en tur med hende dagligt og have mulighed for at tage lidt afsted med hende. Pt er jeg meget fastlåst i vores lejlighed med hende :-(
Når vi er hjemme sover hun i en gyngevugge (Sway), men kun så længe vi vipper med den. Stopper vi vågner hun inden for 5 min. Det er selvfølgelig meget frustrerende at skulle være bundet til at sidde og vippe hele tiden, men samtidig er det også bare vigtigt at hun får sin søvn, da hun ellers bliver helt umulig. Er det forkert af os at gøre sådan? Jeg er selvfølgelig bekymret for at hun vender sig til kun at kunne sove på denne måde, men ved ikke hvornår børn egentlig kan tillægge sig vaner?
Hun pyller generelt meget, men er også en glad pige ind i mellem. Dog svinger hendes humør meget og hun kan nemt gå fra at være glad og tilfreds til pludselig at skrige og græde voldsomt flere gange dagligt. Ofte ...
... hvor det er svært at få hende trøstet igen. Prøver at tænke over, om det er fordi hun er træt (der går maks. 2 timer mellem hver lur, oftest 1-1,5) eller overstimuleret, men det kan ske 10 min efter lur. Om aftenerne er det helt slemt. Der er hun meget ked af det og skriger fortsat en del.
Vi har ikke indtryk af, at det er maven den er gal med længere, men mere at hun bare er ked af det og ikke kan finde ud af det hele. Aftenerne går derfor med skiftevise skrigture og powernapping på armen mens vi hopper på yogabold. Når vi kan fornemme at nu kan vi få hende til at spise og få hende lagt gør vi dette tidligst muligt (som regel ved 20-21 tiden) og går så i seng med hende. Det er meget hårdt at det skal være sådan hver aften og jeg ville ønske vi kunne gøre noget for at forebygge det.
Tror du det handler om overstimulation og træthed? Prøver virkelig at læse hende, men selvom vi skærmer og forsøger at hun får sin søvn, så ender det altid ens hver aften. Er det noget som vi kan forvente bliver bedre og har du nogle idéer til hvad vi kan gøre?
Jeg synes det er utrolig hårdt at have et barn som generelt græder meget og ikke virker så tilfreds. Ville gerne at vi kunne have hyggelige aftenerne sammen med hende, men det er endnu ikke lykkedes :-( har tænkt om vi putter hende for tidligt eller sent, men jeg kan ikke fornemme det.
Om natten har hun tidligere sovet godt (kunne tage op til 5-6 timer i streg), men pt vil hun spise hver 2. time (jeg ammer fuldt). Dette har stået på de sidste 2-3 uger. Som noget nyt vil hun heller ikke ligge i sin egen seng (som står ved siden af mig), men kun sove over i sengen hos os. Dette betyder selvfølgelig ikke særlig meget søvn til mig. Bør vi kæmpe for at få hende over i sin egen seng eller skal vi følge hende og hendes behov lige nu? Hun virker til at have behov for meget tryghed.
Om dagen kan jeg ikke lægge hende fra mig. Lægger jeg hende på sofaen (mens jeg sidder ved hende) eller på altivitetstæppet så begynder hun også at græde.
Det blev en lidt lang smøre, men håber du kan finde rede i mine tanker og spørgsmål.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mh.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre