Brev:
Ift. umodent nervesystem

Kære Helen.
Tak for dit svar og din beskrivelse af kolik/umodent nervesystem. Det var ny viden for os.
Vi var ved lægen med vores datter da hun var 4 uger gammel pga. hendes skrigeri. Her konkluderede hun, at det skyldtes kolik mavesmerter pga. umodent tarmsystem (tænk at der kan være så mange umodne systemer hos en baby).
I dag (3 mdr. gammel) er maven væsentlig bedre og vi har ikke fornemmelse af, at hun har ondt i den længere. Dog skriger og græder hun fortsat rigtig meget! Vi troede at det ville være bedre når maven var i orden.
Hun sover egentlig ok om natten. Der går 2-3 t mellem hver amning og hun græder ikke i løbet af natten, men sover når hun ikke spiser.
Men om dagen ser det noget anderledes ud. Hun er maks. vågen 1-1,5 t mellem hver lur (som er maks 1 t i slyngevugge af gangen). Over halvdelen af tiden (nok nærmere 75%) går med gråd og skrig i endes vågne tid. Hun kan sidde og hygge sig hos en og smile og pludre, for så pludseligt ud af det blå at blive helt ulykkelig og begynde at græde rigtig meget ofte udviklende sig til skrig. Det eneste der kan trøst hende er at sætte sig på yogabolden med hende. Størstedelen af hendes vågne tid foregår derfor herpå med hende i armene.
Vi har prøvet om det er fordi hun er træt, men det kan komme 10 min efter lur. Vi har prøvet at skifte ...
... aktivitet og underholde, men det går slet ikke. Hun græder og græder. Vi kan heller ikke lægge hende fra os, da hun så også begynder at græde. Hun vil intet og virker helt ulykkelig. Det er blevet særlig slemt de sidste 3 uger.
Hun er meget nysgerrig og virker til utrolig gerne at ville opleve og være med i alt, men kan samtidig ikke helt magte det. Hun sidder på armen stort set al tiden hun er vågen og gerne så hun vender ud af og kan kigge rundt (ellers bliver hun sur).
Om aftenen (omkring kl. 17) tager det rigtig til og er nærmest konstant skrigeri til vi får hende i seng (ved 21-tiden). I denne periode skriger hun indtil hun falder i søvn på armen for så kort efter at vågne igen og begynde forfra. Vi sidder skiftevis hele aftenen på yogabolden og har ofte også føntørren kørende, da den kan få hende til at falde til ro.
Det er utrolig hårdt at have et barn (som er verdens dejligste pige når hun er glad, hvilket bare er alt for lidt) som virker ulykkelig og utilfreds stort set hele tiden. Vi kommer til at tvivle på os selv som forældre og på om vi gør noget forkert.
Vi vil gerne høre dine tanker om dette? Giver det mening ift. umodent nervesystem? Kan hun bare slet ikke finde ud af det hele endnu og reagerer derfor med gråd på stort set alt?
Eller kan der være noget galt?
Med venlig hilsen
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.