Svar: Negativ graviditetstest, men manglende mens
Kære LS
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at amning godt kan spille ind og give nogle hormonelle forandringer, og du ammer jo stadig ofte 2-3 gange dagligt... Man ved, at det at børn dier og hyppigheden af, at barnet kommer til bryst har betydning, fordi det hindrer ægløsning, ligesom amning også kan påvirke slimhinden i livmoderen.
Du har dog haft regelmæssig menstruation siden midt juli, og du har en helt klar fornemmelse af, hvornår du har haft ægløsning - og du ved, at du har været sammen med din kæreste på dette tidspunkt. Det betyder, at du meget vel kan være gravid. Eller sagt på en anden måde, så er chancen for at du er gravid stor, når I har haft sex på dit ægløsningstidspunkt, og når din menstruation i den periode var rimeligt stabil...
Det er ...
... ikke altid at en graviditetstest viser positiv. Testen afhænger af indholdet af HCG, som er graviditetshormonet. Nogle kvinder er lidt sene til at producere HCG, og så kan en test godt vise negativ, selvom man faktisk er gravid.
Jeg synes derfor, at du skal bede om en tid hos din læge. Lægen kan f.eks. tage en blodprøve, hvor man kan måle det nøjagtige HCG-tal. Lægen kan også give lave en gynækologisk undersøgelse og også henvise dig til en gynækolog, som evt. kan skanne dig...
Selvom din kæreste har fået målt sin sædkvalitet, og her fået konstateret, at den ikke er helt så god, som man kunne ønske sig, så kan du jo godt være blevet gravid - og derfor synes jeg, at du bør kontakte din læge...
Rigtig meget held og lykke og knus med på vejen - hvad lægen så end finder ud af :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

