Annonce

Annonce

Brev:

Ud af slyngevuggen


24. oktober 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Ud af slyngevuggen

Hej Helen

Som førstegangsmor ejer jeg stort set alle dine bøger, og har fulgt tæt med på sidelinjen ved andres spørgsmål, og har altid selv haft så mange spørgsmål. Så jeg har endelig selv fået meldt mig til i håb om at du kan hjælpe mig lidt på vej med mit problem.

Jeg er mor til lille Noah, som på trods af lidt urinvejsinfektion i en tidlig alder er en glad og frisk dreng. Han har sovet sine dagslure i slyngevugge siden han var 2 måneder gammel, men vil egentlig gerne vænne ham til at sove i sin seng. Han plejer dog at sove i sin seng om aftenen hvilket virker fint for ham (dog med få opvågninger og skal trøstes)

Vi er derfor nu gået i gang med projekt ud af slyngevuggen, og jeg er ved at at være godt tyndslidt. Selvfølgelig ved jeg at al forandring for en baby er en overgang med sine kampe, men jeg er lidt på herrens mark efterhånden.

Vores rutine plejer at være at jeg ammer ham, og så falder han hen, hvor jeg ligger ham døsig men ikke helt sovende ned i slyngevuggen hvor han så vender sig over og falder i dybere søvn. Det gør han så egentlig også i sengen, problemet er så når han skifter søvncyklus efter ca 30-40 min plejer jeg at vugge ham videre i søvn med ...


Annonce

... slyngevuggen.

Nu har jeg ingen tricks i ærmet til hvorledes jeg hjælper ham videre. Han tager ikke sut og nægter når jeg prøver, han har en sutteklud som han elsker at putte sig i, men bliver tosset når han i søvne bider i den og ikke får noget trøst (mælk) ud af den, og han bliver næsten mere tosset hvis jeg prøver at berolige ham med kærtegn og shhh lyde uden at tage ham op, og når jeg så tager ham op for at vugge ham i armene eskalerer han helt og vækker sig selv. Så mit eneste trick er at lægge ham til og give ham lidt mælk hvorefter han falder hen igen.

Problemet er bare med adskillige opvågninger, bliver hans mave helt fyldt op med mælk og så ender det med at han skriger i søvne fordi han skal bøvse, hvilket han får lov til og vågner :(

Skal jeg smide håndklædet i ringen og lægge ham i hans slyngevugge igen, og bare sørge for at han får sovet mindst en lur længere end de 30-40 min? Skal iøvrigt lige nævne at han aldrig har sovet længere end 1,5 times lur om dagen, og han sover i gennemsnit 13-14 timer om dagen med slyngevugge og seng om aftenen, og sover nu kun 12-12,5 time uden slyngevugge om dagen.

Håber du kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Noah´s mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce