Annonce

Annonce

Svar: Søvn - behov for færre timer eller?


24. oktober 2017

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Iben

Tak for dit brev :)

Jeres dreng vil have stor glæde af at få lov til fortsat at sove en lur dagligt. De fleste børn har brug for en middagslur, og det afbræk som luren giver dem, til de er godt 3 år gamle, så det er for tidligt for Sebastian at springe dagssøvnen over :)

Men, det vil være en rigtig god idé, at I vækker ham om morgenen, så hans dag starter til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Jeg kan godt forstå, at I synes det er dejligt, hvis han derhjemme og nogle gange i weekenden kan sove til klokken er 8.30 eller 09.00, det kan I alle nyde, men det gør, at hans rytme resten af dagen rykker sig, og det gør hans indre ur forvirret. Hvis han får lov til at styre sin rytme fuldstændig selv i weekenden, så får han svært ved at finde ud af det i hverdagen, når han så igen skal møde ind i dagplejen, lege og være aktiv samtidig med de andre børn - og når det indre ur kommer ud af balance, så bliver han rigtigt svær at putte om aftenen...

Så selvom det kan være dejligt, at han vågner kl 09, springer middagsluren over og falder i søvn kl 19, så er det meget tidligt at lade ham gøre ...


Annonce

... dette og det vil ofte give jer problemer, når I så rammer hverdagen... Derfor er det bedre, hvis I kan forsøge at følge samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend.

Med den alder jeres dreng har, så vil han ofte være parat til at sove middagslur 5-6 timer efter, at han er stået op. Det betyder, at hvis han står op kl. 07, så vil han være parat til at sove middagslur, når klokken er ca. 12.30... Det er også derfor, at han ofte først er parat til at sove middagslur kl 13.30-14, hvis han først står op kl 8-8.30..


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal regne med, at han har brug for ca. 13 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt rigtig fint, hvis han sover 11 timer om natten og 2 timer i løbet af dagen. Det vil sige, at hvis han står op kl 07, så skal han puttes kl 20. Og så kan han sove middagslur fra kl 12.30-14.30... sover han længere middagslur eller senere middagslur, så vil hans puttetidspunkt om aftenen naturligt rykke sig, så han måske ikke er putteklar før klokken er 21, 22 eller måske 23 alt efter hvad tid han er stået op og hvad tid han har sovet middagslur på.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce