Svar: Drikke selv men vil ikke af med koppen igen
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt for din dreng at drikke af en kop, og jeg er sikker på, at han nyder det:) Men han er stadig så lille, at det naturligt er svært for ham helt at forstå, hvordan man gør - hvordan man holder koppen, hvordan man tager en slurk, og sætter den fra sig igen.
Samtidig så er han drevet af en indre nysgerrighed og en lyst til at opleve verden, og det gør, at det lige nu ikke bare er spændende at drikke selv, men også rigtigt spændende at svinge med koppen, at blæse i den og sige lyde i den, at banke den hårdt i bordet eller slippe den.. og også spændende at undersøge, hvad det gør ved dig, og hvordan du reagerer.
Det er rigtig vigtigt, at du anerkender hans lyst til at ville selv og hans lyst til at undersøge verden og finde ud af, hvordan alt fungerer. Prøv at vise ham, at der stadig er vand i koppen, så han bliver opmærksom på, at han skal drikke. Prøv også at aflede ham, så han glemmer at skulle lave lyde i sin kop, når det er spisetid - men i stedet koncentrerer sig om at spise.
I løbet af det næste halve år, så vil jeres dreng sandsynligvis begynde at lege mere med maden, smide den på gulvet, lege med sin kop osv. Alt sammen fordi han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer, og han bruger alle sine sanser. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan være opmærksom på at stimulere hans sanser udenfor middagsbordet.
Det betyder, at hvis han f.eks. synes det er spændende med vand i sin kop, hvis det er sjovt at putte mad op i koppen og se det bevæge sig ...
... i vandet, eller hvis han synes det er sjovt at vælte koppen, svinge med den osv. så vandet løber ud, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kander, bøtter som han kan lege med i sit badekar.
Hvis han synes at lyd er spændende. Hvis han sidder og banker skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal du anerkende hans lyst til at lave lyd. Det kan du f.eks. gøre ved at give ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.
Hvis han synes det er særligt spændende at røre og mærke maden, så han sidder med hænderne nede i grøden, maser maden mellem fingrene, kører det rundt i håret osv. så kan det være en god idé at du anerkender hans lyst til at mærke og føle mad. Du skal give ham mad i hånden, som han selv kan spise - men du skal igen uden formiddagsbordet stimulere hans følesans og lyst til at mærke og fornemme - det kan du f.eks. gøre ved at lade ham være med til at bage boller og give ham bolledej i hånden, som han kan sidde med...
Jo mere du kan anerkende hans lyst til at lege, mærke, føle og fornemme uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der for, at han vil kunne koncentrere sig om at spise, når han sidder ved middagsbordet :) Og jo større sandsynlighed er der også for, at du kan aflede ham og hjælpe ham videre, uden at han bliver alt for ked af det :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

