Annonce

Annonce

Brev:

12 måneder og stort fokus på amning


26. oktober 2017

Kategori:
Alder:
12 mdr.

12 måneder og stort fokus på amning

Kære Helen

Vi skrev til dig for en måneds tid siden om vores dreng på dengang 10.5 måned, som pludselig ikke rigtig ville spise mere, og som fokuserede meget på mælk og vågnede mange gange om natten for at amme.

I mellemtiden er der sket det, at han er begyndt at spise. Han er næsten 1 år nu, og han har fået ret god appetit, og vi har vel tredoblet mængden i alle hans måltider, så det er rigtig godt. Også i vuggestuen spiser han. Jeg ammer heller ikke om natten mere, kun aften i forbindelse med putning, sen aften samt tidlig morgen.

Så på sin vis er alt godt.

Men... Desværre virker det som om, at vores dreng ikke helt kan komme sig over, at der ikke længere kan blive ammet når han har lyst. Selv om det er ved at være længe siden at vi stoppede amning om natten, så vågner han stadig 1-2 gange om natten og har den helt store skrigetur fordi han vil have mælk. Han kommer over i vores seng, og vi nusser og beroliger ham og synger stille for ham, men han er meget insisterende. Han slår og sparker mig og kaster sig ind mod mig. Til sidst ender det med at han falder udmattet til ro tæt ind til en af os, nogle gange har han ligefrem brug for at ligge ovenpå mig, hvilket er tungt, da han jo er en stor dreng. Lægger jeg ham så ned mellem os bliver han igen rigtig gal og ked, hvorefter han efter noget tid endelig falder i søvn. Nogle gange varer det kort tid, men ofte varer det en time til halvanden.

Nu er vi begyndt at stå op og lave grød til ham, fordi vi er i tvivl, om det er reel sult, hvilket han spiser, dog under protest, han græder og vrider sig, men åbner munden højt for skeen, hvilket jo må være et tegn på sult. Bagefter er han dog stadig ulykkelig, når han opdager at der stadig ikke er optræk til mælk.

Om dagen efter vuggestue er han også stadig meget insisterende på mælk. Det er faktisk lige før, at eftermiddagen er værst, for her skulle han jo gerne være glad og lege og hygge ...


Annonce

... sig. Det er hårdt at se ham være så ulykkelig og pjevset. Han er sulten når vi kommer hjem, så jeg giver ham straks øllebrød og banan eller a38 med lidt havregryn og frugt og derefter forskelligt småt at spise indtil vi får aftensmad. Jeg synes generelt jeg nøder meget. Men han pylrer og river i mit tøj når han kan komme til det, slår og sparker og kaster tit maden væk, hvis han er gal. Jeg prøver at aflede ham med leg og andre ting, men han er meget insisterende. Tager jeg ham fx op og går fra køkkenet og ind i stuen og sætter mig på gulvet ved hans legetøj, så bliver han så ulykkelig. Tit føler jeg at han nærmest græder fra han kommer hjem fra vuggestue til han kommer i seng.

Oftest kan hans far holde hans opmærksomhed omkring leg osv, men når jeg er der, er han tit i rigtig dårligt humør. Desværre har hans far sent fri fra arbejde, så eftermiddagen og tidlig aften er vi kun mig og ham. På det seneste er han også begyndt at være ked af det om morgenen; de sidste 2 dage har jeg ammet ham næsten en halv time, og alligevel bliver han frygtelig ked af det, når jeg tager brystet til mig. Sult eller tryghed, vi ved det ikke.

Mit spørgsmål er, hvordan kan jeg hjælpe min dreng til ikke at være så ked og frustreret og tænke på mælk altid? Kan jeg dæmpe hans fokus på mælk? Ofte er det som om at al hans tid sammen med mig går med at søge efter brystet. Som han kun får på de nævnte tidspunkter. Er det nødvendigt helt at stoppe amning? Eller kan han have ondt, og vi ikke er i stand til at afkode hans signaler? (Øre og hals er tjekket i forbindelse med en netop overstået virus, som vi tror, var 3-dagesfeber). Samtidig er vi begge bange for, at vi svigter ham, når vi for det første ikke giver ham den mælk han så frygtelig gerne vil have, men også fordi vi ikke formår at hjælpe ham til at stoppe med at græde. Og om natten går det jo også ud over søvnen.

Mange hilsner

Far og mor til en lille mælkemand.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce