Annonce

Annonce

Brev:

Drikker meget vand om natten


27. oktober 2017

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Drikker meget vand om natten

Hej Helen,

Jeg har overvejet at skrive til dig en del gange efterhånden, men nu er jeg altså kommet derud, hvor jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal stille op.

Jeg har en datter på snart 2 år og hun får stadig sutteflaske om natten med vand. I nogle perioder får hun en halv til at falde i søvn på og så en halv inden jeg går i seng og så hører jeg ikke mere til hende, men i lange periode, vågner hun mange gange og drikker nogle nætter helt op til 5 flasker á 250 ml. Det forstyrrer naturligvis både hendes og min søvn væsentligt og derudover så er det ved at være hårdt at skulle vaske lagner mv., når hun tisser igennem, hvis jeg ikke lige når at få hende skiftet. Nogle nætter skifter jeg hende to gange!

Hun er tidligere testet for sukkersyge, men alle hendes tal ser fine ud og lægen sagde til mig, at jeg bare skulle vænne hende af med flasken om natten, fordi hun drikker for lidt om dagen. Det har vores sundhedsplejerske også sagt til mig for meget lang tid siden, men problemet er at jeg har lidt ambivalente følelser omkring det og at det længe har føles forkert og så er det svært at gennemføre.

Det ene går på, at jeg fornemmer at det giver hende rigtig meget tryghed og så har det tidligere ikke generet mig så meget - kun vasketøjet. Samtidig aner jeg ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Skal man trappe ud ligeså stille eller skal det være en "kold tyrker"? Må hun få en halv flaske at falde i søvn på eller skal det være helt slut?

Jeg har nogle nætter prøvet at vænne hende lidt af med det og på et tidspunkt prøvede jeg 3 ...


Annonce

... nætter i træk og hun græd bare... var meget ulykkelig og jeg kunne ikke få lov at trøste hende, så jeg var nødt til at tage hende med ned i vores seng (hun sover ellers i sin egen) for i det mindste at kunne være tæt på hende. Jeg føler ikke, at jeg kan trøste hende når hun bare sidder i sin seng og jeg står og kigger på hende og kan ikke få lov at nusse hende... Nå men hun kom så ned i sengen til os, hvor hun fortsat var ulykkelig efter en del tid falder hun så til ro og sover lidt, men vågner så igen, hvorefter det hele gentager sig.

Hun må hjertens gerne sove ved os, og nogle nætter beder hun dog også selv om at komme ned til os og så gør hun det, men jeg er ikke interesseret i at skabe en vane for hende ved at tage hende ned pga. det med vandet, hvis det ikke er et egentligt behov hun har, da jeg sover ret dårligt når hun ligger i samme seng.

Hendes far rejser meget og jeg fornemmer, at det ofte er i perioder, hvor han er væk eller når hun er ved at få en tand (som lige nu), at det er allerværst.

Både jeg og dagplejer vurderer, at hun også drikker godt om dagen og i perioder også her en del.

Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg lige skal gribe det hele an og håber meget, at du har nogle råd.

Hvilket middel, skal jeg så bruge når hun er ked af det om natten? Det lyder måske underligt, men det har jo været det jeg har kunnet gøre indtil nu. Jeg kan jo forstå, at det er meget normalt at børn indimellem får et lille glas vand om natten - og så skal man jo også op.

Med venlig hilsen
Den fortvivlede og trætte mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce