Svar: Hvordan konstaterer man om ens baby har hård mave?
Kære Olav
Det er rigtigt at din datters ændrede afføringsmønster og fasthed naturligt hænger sammen med at hun nu spiser langt mere familiemad end tidligere, afføringen bliver derfor naturligt hårdere.
Hvis afføringen bliver så hård at hun har svært ved at komme af med det, og du fornemmer at hun skal presse ekstra meget for at få afføringen ud, at det måske virker smertefuldt for hende, så er hendes afføring for hård.
Hvis man kommer ind i en periode, hvor afføringen er for hård og din datter derfor får en negativ erfaring med at skulle af med sin afføring, så kan man komme ind i en dum cirkel. Man kan risikere at din datter så vil forsøge at holde sig, fordi det gør for ondt at komme af med afføringen, og hvis hun holder sig bliver afføringen hårdere og det hele kun værre. Det er derfor meget vigtigt at sørge for at ...
... hendes mave holdes igang.
Maven holdes igang ved at sikre sig at hun får ekstra væske som du selv er inde på. Især hos jer, hvor der sikkert er varmt. Derudover er det vigtigt ikke at give alt for store mængder mælk, men at holde mælkeindtaget på det anbefalede og sørge for varieret kost i øvrigt. Både frisk og tørret frugt kan anbefales i løbet af dagen, også frugtgrød. Sådan noget som havregrød (hvis I kan få det) er også godt til at holde maven igang og generelt gælder at det er en god idé kun at tilbyde to grødmåltider dagligt, resten bør være grøntsager, kød, fisk, frugt osv.
Prøv at lægge mærke til om din datter virker forpint eller generet af at skulle af med sin afføring. I et sådan tilfælde skal det handles med det samme, men det er altid godt at forebygge ved en varieret kost.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

