Brev:
15 mdr. pige græder om natten

Hej Helen,
Så er jeg tilbage med et nyt spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med. Vi har ved hjælp af dine råd fået vores datter til at sove i egen seng, på eget værelse helt uden dårlige søvnassociationer. Skønt!
Vi har et pitturitual, der fungerer rigtig godt. Selve putningen står min kæreste for. Jeg ammer i stuen og vinker godnat herfra. Når de sidder og læser bog på hendes værelse som det sidste, er hun tit træt, lukker bogen og hopper selv ned fra skødet. Så putter han hende i sengen og synger for hende. Hun maser tit rundt for at finde den rigtige sovestilling, men det tager oftest 5 min. Helt uden gråd eller problemer. Så venter han ca. 10 min før han går. Hun sover tit fra kl. 19.15
Problemet er, at hun vågner ofte (4-12 gange) hver nat. Grædende. Hun falder til ro så snart vi går ind til hende. Men bliver tit vred hvis vi synger den sang, som hun ellers reagerer super positivt på om dagen, når hun skal sove i barnevognen og om aftenen, når hun puttes. Derfor taler vi til hende med rolig stemme og bruger shh i stedet. Ofte falder hun meget hurtigt i søvn igen - dog efter ret højlydt protest. Hun går dog ikke ud af sengen. Sidder bare op og græder. Læner sig ud mod os i starten indtil hun er faldet til ro ...
... og kan lægges ned.
Mit spørgsmål er, om det er normalt, at en pige på snart 15 mdr. vågner så mange gange i løbet af natten? Jeg kan ikke se, hvordan vi kan fjerne flere "dårlige vaner", da der kun er sang og rolig shh tilbage. Jeg er igen tilbage på sofaen om natten for ikke at få så afbrudt søvn, men det er hårdt for ryggen og ikke mindst trist for parforholdsfølelsen.
Ella er en lille lærke, der står op kl. ca. 5-6, så der tager jeg hende tit, hvorefter min kæreste går i seng og sover videre nogle timer. Hun sover stadig 2 lure, da hun er træt allerede kl. 8 og igen kl. 14ish. Det fungerer fint bortset fra, at der ikke er ret meget rutine. Nogle dage ligger lurene anderledes, fordi hun er stået op før eller senere. Så kan ikke rigtig planlægge nogen aktiviteter.
Desuden vågner hun også når hun sover i barnevognen udenfor. Det er stort fremskridt, at hun sover imens vognen står stille. Og nu sover hun ca. 45 min inden hun vågner. Herefter går jeg med hende i 3-5 min og så sover hun gerne 30-40 min ekstra, hvorefter hun er frisk. Hvis vi gerne vil lære hende at "rulle om på den anden side" og sove videre selv, hvordan gør vi så det bedst muligt? Uden at hun føler sig forladt! :)
Med venlig hilsen
Den taknemmelige mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.