Annonce

Annonce

Brev:

Ønskes: Farvel til natteamning!


1. november 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Ønskes: Farvel til natteamning!

Kære Helen!

Mine dejlige tvillingedrenge er nu næsten 4 år, og de er blevet stolte storebrødre. Lillesøster er godt 13 måneder nu. Hun blev født til tiden og havde en fødselsvægt på 4100g. Hun har elsket amning lige fra første time, og vi har begge nydt en god og problemfri amning. Hun har altid været en ”punktlig” baby; bad altid om mælk på de samme faste tidspunkter, også natten igennem. Fra hun var et par måneder gammel tog hun stræk om natten på op til 4 timer.

Vi begyndte på skemad da hun var 6 mdr. og begyndte lige så stille over et par måneder at nedtrappe antallet af amninger, og hun tog godt imod det. Hun er en meget madglad pige, så vi var ikke i tvivl om at hun blev godt fyldt op.

De sidste par måneder er det dog kørt lidt af sporet. Lemoni ELSKER amning! Jeg har mistet overblikket over antallet af amninger lidt, men situationen er nogenlunde denne:

Jeg ammer hende inde i stuen ved 19/19:30-tiden, hvorefter far gennemgår putteritualet og putter hende i hendes egen seng (den står, efter drengenes søde ønske, på deres værelse). Frem til ca. midnat vågner hun 1-2 gange, og far giver et glas vand og hun sover videre. Omkring midnat vågner hun med en klar mission: bryst! Alt andet afvises. Her tager jeg hende ind i vores seng, hvor hun ligger ned og ammer ca. 10 minutter og falder derefter hurtigt i søvn ved min side. Herefter bliver det lidt sløret; på en god nat ammer hun blot én gang mere inden vi står op kl. 07:00. På en slem nat ammer hun op til 5 gange. Jeg ved det; den er helt gal.

Hun spiser dog altid sin store portion havregrød til morgenmad, og er også tidlig formiddag klar til sin bolle med smør/ost og frugt. Hun vejer pt. 10,3kg.

Jeg ved at vi skal samle natte-energi til at kampen op, men ...


Annonce

... jeg er lidt usikker på hvordan vi skal gøre det og samtidig bevare ”hygge-amningen”: hvordan kan jeg bevare amningen et års tid endnu, og holde det til aftenamning, men skabe et langt stræk om natten? Og vil det forvirre hende at hun nogle dage får en hyggetår midt på dagen?

Jeg ville selvfølgelig værdsætte at sove lidt længere stræk, men min største bekymring er dog at de mange natteamninger tager appetitten fra dagens måltider. Og selvfølgelig også at dette bliver en endnu mere indgroet vane der med tiden bliver sværere at slippe.

Vi vil meget gerne fortsætte med sammensovning, men jeg er selvfølgelig klar over at det gør fravænningen sværere når mor/brysterne ligger lige dér, så måske skal jeg sove i en anden seng/rum nogle dage? Jeg skal dog lige indskyde at hun aldrig selv finder til brystet, hun vækker mig blot, giver mig sin sut med et meget bestemt ”Dér!”, og ligger sin dyne ved min side så hun kan ligge på den. Og aftalen er så at jeg lægger hende ned til brystet.

Hver amning tager ca. 10 minutter og hun slipper selv brystet og ruller om på den anden side og falder i søvn når hun er færdig. Hun bliver vældig arrig hvis jeg afbryder hende før tid.

2-3 gange om ugen kan hun også finde på at bede om en tår midt på dagen. Der kommer hun hen til mig med rynkede bryn, siger ”mama-baba” og lægger sin dyne (eller noget andet blødt hun kan finde) i skødet på mig så hun kan ligge på den. Nogle gange kan jeg distrahere hende med lidt frugt el.lign. og andre dage giver jeg efter – vi hygger os begge med det.

Hun er glad for sin sut, men har aldrig lært at tage flaske.

Drengene var jo begge enige om at droppe amningen da de var 8 mdr., så dette er en ny situation for mig. Hvad gør jeg?

Bedste hilsner
Louise

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce