Annonce

Annonce

Brev:

Sut som søvnassociation - 6 mdr.


2. november 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Sut som søvnassociation - 6 mdr.

Hej Helen

Allerførst tak for svar omkring sovs og skemad - de var meget brugbare :) Nu har jeg så et spørgsmål vedr. søvnassociationer.

Min søn på 6 mdr. har et forholdsvis godt sovehjerte og sover 2 gode lure om dagen - om formiddagen ca. 1-1,5 time og om eftermiddagen 2-2,5 time. Om natten sover han fra ca. kl. 19 til 7-7.30 kun afbrudt af 2 måltider (ca kl. 24 og ved 5 tiden), så jeg klager bestemt ikke over denne rytme. Det der er udfordringen er, at han faktisk "vågner"/er meget urolig ca. 1 gang i timen og mangler sutten og kan kun falde til ro ved, at han får denne. Dvs. jeg ikke får mange sammenhængende timers søvn og dette tærer virkelig på kræfterne.

Jeg har læst dine breve og artikler omkring søvnassociationer og tænker min søn forbinder sutten med at sove og kan ikke give sig hen til søvnen uden denne og ved, at jeg kommer med sutten, hvis han kalder på mig både dag og nat. Vi har fra start prøvet at lægge en rutine ind ift. lure og nattesøvn og rammer stort set altid søvnvinduet og han falder som regel i søvn mellem 5-30 min efter han er lagt - sjældent med gråd, men indimellem med klynk fordi han har mistet sutten.

Tillæg til dette er, at min søn er født 4,5 uge for tidligt og aldrig rigtig har været den store "sutter" = jeg opgav amning efter 3 mdr grundet han ikke tog nok på og hurtigt blev træt ved brystet - tænker her det er fordi hans sutterefleks aldrig rigtig er blevet helt stærk grundet den for tidlige fødsel. Det betyder også, at han faktisk stort set aldrig bruger sutten i de vågne timer og hvis han får den ved gråd om dagen sutter han ikke - han har den bare i munden og det virker som om, at han ikke rigtig ved, at han kan blive trøstet med den. Han ligger den ...


Annonce

... ofte bare ud i siden af munden og har den "lidt som en død cigar". Han spytter også meget ofte sutten ud om dagen, hvis han får den -
han ved ikke rigtig, hvad han skal bruge den til i de vågne timer.

De første par måneder sov han kun kortvarigt med sut og han har først fået et suttebehov ved 5-6 mdr og jeg kan se, at når jeg giver ham sutten om natten, så sutter han kortvarigt og falder i søvn hvorefter sutten ikke har den store funktion igen. Min søn sover med en bamse og en sutteklud og jeg har et par gange forsøgt at give ham suttekluden som "erstatning" for sutten, men dette resulterer i en meget ulykkelig dreng. Tænker ikke at jeg vil helt erstatte sutten, men det kunne være vildt skønt, hvis han om natten kunne bruge suttekluden som erstatning og selv finde tilbage i søvnen uden at jeg skal ind og give sut HVER gang og ikke få min søvn.

Kan det være rigtigt, at overgangen skal være med så meget gråd og ulykkelighed, at jeg bare må gå igennem det og have nogle hårde nætter og dage eller hvad har du af forslag ift. hvordan vi griber det an? Hvor længe skal man trække den med at give ham en sut ved denne overgang for at lære ham, at han godt kan sove uden sut, men at han gerne må få den indimellem?

Jeg har selv en teori, som jeg gerne lige vil have lidt sparring på. Han spiser ca. 200 ml vælling der kl. 19 til at sove på og jeg bilder mig selv ind, at han sover lidt tungere på dette og ikke kalder så ofte på sutten den første del af aftenen. Vil det måske være en ide at give ham vælling igen ved det første måltid og så håbe på, at han sover tungere af den årsag? Må han få så meget vælling?

Håber på et dejlig brugbart svar, så jeg igen kan få lidt sammenhængende søvn :)

Hilsen Carina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce