Annonce

Annonce

Svar: Konflikter - 16 måneder


3. november 2017

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter og især i 1-3 års alderen mærker man selvstændigheden spire. Jeres datter er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan verden fungerer, hvordan du reagerer på det hun gør og hvordan hun påvirker andre. Og det er en svær tid, hvor du på en gang skal vise hende masser af anerkendelse, nærhed, omsorg, tålmodighed, og samtidig også er nødt til at lære hende visse regler.

Konflikter kan ikke undgås, og jeg plejer at sige, at din datter er nødt til at være uenig med dig, for at kunne finde ud af, hvem hun selv er, hvad hun vil og står for. Hun kan ikke træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af, hvad du vil - og derfor vil der naturligt opstå konflikter med børn i hverdagen. Det er det, du så småt mærker nu og ofte tiltager det i 2 års alderen. Her vil der naturligt opstå situationer, hvor hun kategorisk nægter, siger nej, ryster bestemt på hovedet eller hvor verden bryder sammen for hende.

Med den alder hun har lige nu, så er det super fint, at du reagerer som du gør - at du forsøger er minimere brugen af "nej" i hverdagen, at du forsøger at tilbyde hende alternativer, at du forsøger at guide og hjælpe hende, når verden bryder sammen for hende, at du prøver at aflede og få hende på andre tanker.... Hun er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til forklaringer og ikke forstår, hvorfor hun f.eks. ikke må pille på emhættens knapper eller hvorfor hun ikke må have sut i munden hele dagen.

Hun vil, med den alder hun har, være naturligt udforskende og undersøgende. Hun kravler og går rundt, piller i ting, åbner, lukker, trykker, trækker osv. og når hun vil have fat i smørpakken, solbrillerne, kopper, cykellygter osv. så er det naturligvis for at finde ud af, hvad det er, og hvordan det virker. Det vil ofte være ting, som hun ser, at I bruger eller holder i hånden, og det vil hun naturligvis også gerne prøve. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at lade hende undersøge, forklarer og sætter ord på "se det er cykellygter, de kan lyse" osv. men naturligvis ikke lader hende lege med noget, som kan være farligt for hende eller med ting, som I måske er særligt ømme for om går i stykker...

Hun undersøger også, hvordan du/I reagerer på hende og på de ting hun ...


Annonce

... gør. Der er rigtig meget læring i at undersøge og afprøve igen og igen. Og når hun mærker, at du vil noget andet, når hun mærker at verden går imod hende, når du f.eks. siger nej eller flytter hende eller forskellige ting væk, så bliver hun frustreret og fortvivlet. Og i disse situationer, så drøner der adrenalin rundt i kroppen på hende, og det virker som ild. Hvis man puster til det, så blusser det op, hvis man lader det være, så dør det stille og roligt ud. Derfor er det vigtigt, at du ikke puster til ilden, men netop viser hende, at du godt kan bevare roen, selvom hun ikke kan. Selvom hendes verden bryder sammen, så er du helt rolig og du kan sagtens rumme hendes følelser. Du kan sagtens holde ud, at hun bliver frustreret, fortvivlet, vred, ked af det...

Det er en rigtig god ide med en fast plads til sutten, og det er super fint, at I fælles lægger den i skuffen om morgenen, så hun ved at den ligger der. I løbet af dagen vil det naturligvis være okay at hun får sin sut, hvis hun er ked af det eller skal sove middagslur, men det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i, at hun ikke bør rende rundt med sutten i munden hele dagen.

En sut i munden kan påvirke hendes taleudvikling og med den alder hun har nu, er det rigtig vigtigt, at hun begynder at tale mere og mere. Hvis hun i løbet af dagen tydeligt viser behov for sutten, ikke kan afledes eller på anden måde finde ro, så må I give hende den, men når hun så har sutte lidt og roen atter er faldet over hende, så prøv at få hende til at lægge den tilbage i skuffen igen. Tilbyd evt. et hyggeligt alternativ som at læse bog, spise lidt mad, putte på skødet med bamsen eller lignende, så hun synes det er okay at lægge sutten væk. Når I taler sammen, så prøv også at opfordre hende til at tage sutten ud af munden, så hun vænnes til ikke at tale med sut i munden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis hun har brug for sin sut i overgangen fra vuggestue og hjem, så er det fint, at hun får sutten der - men prøv at få hende til at lægge sutten i skuffen, når I så er hjemme, skal have lidt eftermiddagsmad eller lignende. Så hun får den ro, som sutten giver hende, når hun skifter mellem de to verdener, men så hun igen ikke har sut i munden hele tiden :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce