Svar: Skaber vi dårlige spisevaner?
Kære Dorthe
Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Først, en vigtigt ting - jeres datter bør ikke få mere end 50 ml yoghurt, så længe hun kun er 9 måneder gammel :) Så lige nu vil jeg anbefale jer, at I sætter mængden af yoghurt ned.. men hun må gerne få et godnatmåltid.
Med den alder hun har, så er der flere ting som spiller ind. For det første vil rigtig mange børn i denne alder begynde at lukke munden. Det handler sjældent om kræsenhed, men er snarere udtryk for, at de gerne vil spise selv. Og det er derfor rigtig godt, hvis I kan give jeres datter mad i små og større stykker. Det kan være større stykker, som hun kan sidde og gnave af i hånden, og også små hapsere, som hun kan spise med fingrene og øve pincetgreb med :)
Derudover begynder hun nu at kunne spise med en gaffel, og det er betydeligt lettere end at spise med en ske. Derfor vil det være godt, hvis I kan introducere gaflen, og evt. bruge to gafler, så I styrer den ene, sætter maden på den, giver hende den i hånden og hun spiser selv, og I gør næste gaffel klar, bytter med jeres datter og hun spiser selv. Hun vil stille og roligt begynde at spejle sig i jer og gøre det samme, som I gør, og dermed begynde at spise med gaffel selv.
Det kræver dog stor koncentration at spise selv, og hun bliver derfor hurtigt træt - også før hun er blevet helt mæt nok. Derfor vil det være rigtig godt, at I om aftenen hjælper hende ...
... med at spise - og herefter vil det være okay med en godnatgrød eller et godnatmåltid, fordi det sikrer, at hun ikke går sulten i seng.
Et godnatmåltid kan være en lidt grovere grød som f.eks. havregrød eller flerkornsgrød. Det kan også på sigt, når hun bliver ældre, være rester fra aftensmaden f.eks. et klapsammen rugbrød og en gnavefrikadelle...
Det vil være rigtig godt, hvis godnatmåltidet ligger på afstand af aftensmaden, netop for at undgå, at hun kan afvise sin aftensmad og blive tilbudt grød eller lignende i stedet. Derfor anbefaler jeg, at man lægger et bad ind mellem de to måltider. Det vil sige at en aftenrytme kan se således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, lidt sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker - små og større stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes et godnatmåltid - måske kl 19.30. Det kan være en portion grød. Vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.
Det er rigtig dejligt, at du generelt er opmærksom på at variere jeres datters kost, så hun får så mange forskellige fødevarer som muligt. Fortsæt endelig med det!
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.