Brev:
Putteritualer og søvn - baby 11 mdr
Hej Helen
Jeg har en dejlig, glad og opmærksom datter på 11 mdr.
Hun har altid fået flaske, og får på nuværende tidspunkt 3 flasker dagligt (ca. 180 ml pr gang) - en før hver søvn.
Hendes dags soverytme ser nogenlunde sådan her ud:
Kl. 10-11:00: Formiddagslur
Kl. 14-15: Eftermiddagslur
Kl. 19-06: Nattesøvn.
Hun sover i egen seng i vores soveværelse.
Mit spørgsmål går på putning.
Om dagen får hun en flaske (hvis hjemme, foran tremmesengen), falder i søvn med den og sover herefter.
Om aftenen synger vi, hset hvor hun får flaske imens hun hører sin spilledåse og holder sin nusseklud og sovekanin i hånden.
9 ud af 10 gange falder hun i søvn når hun har taget sidste slurk, og jeg kan lægge hende i sengen. Herefter vågner hun stort set altid 45 min efter og græder, hvor jeg må trøste hende. Hun falder dog meget hurtigt i søvn igen.
MEN - de dage hvor hun så ikke falder i søvn med flasken i munden, så starter et værre cirkus. Hun er pludselig spræl-frisk (selvom jeg VED hun er træt). Fjoller, griner, rejser sig op osv. I det sekund jeg eller far forsøger at forlade soveværelset, bryder hun i vild gråd. (Tænker seperationsangsten stadig spøger..) De dage er vi lidt i dilemma. Jeg ønsker ikke hun skal græde sig i søvn, men bliver vi i soveværelset er det som om det bare "gejler hende" endnu mere op. Vi går derfor til og fra, og det ender som regel med at hun bliver mere og mere ked af det og hun må have lidt ekstra mælk for at sove.
Når jeg læser om emnet, står der ofte at man kærligt men bestemt skal sige godnat og lægge barnet ned med dynen og herefter gå ud. Dette gentages hver gang barnet græder. Jeg føler bare det er umuligt, for hun står op af sengen og hvis jeg forsøger at lægge hende kærligt ned, bliver det mere en dårlig magtkamp hvor jeg skal "tvinge hende" ned, og hun stritter i mod alt hun kan og bliver meget vred og ked af det og kæmper for at komme op igen. Så når jeg går ud af rummet, er det mere noget med at hun står grinene op i sengen - men begynder så som nævnt at græde så snart jeg er ude af rummet. Det er meget frustrerende og jeg kommer virkelig i vildrede, for jeg går MEGET op i tryghed og at hun IKKE skal græde før hun skal sove. Jeg har derfor altid vægtet at ...
... putning skal være noget trygt og rart - og ikke en kamp.
Mange steder står der også at man kan gå lidt til og fra rummet, imens barnet ligger og "tumler rundt". Men det kan jo heller ikke lade sig gøre, da hun sætter i et hyl bare jeg nærmer mig døren...
Hun har i 3 uger sovet igennem uden opvågning, men er nu den seneste uge begyndt at vågne en enkelt gang igen hver nat (ca. kl. 03). Jeg tager hende op, beroliger hende lidt - evt. en slurk vand - og så sover hun hurtigt videre. Herefter er min fornemmelse at hun sover ret uroligt. Sommetider tager jeg hende op i mellem os sidst på natten, og så kan jeg mærke hun falder mere til ro og sover mere 'tungt'.
Jeg er klar over det på nuværende tidspunkt ikke er så hensigtsmæssigt, at mælk og søvn er så kraftigt kædet sammen, som det tydeligtvis er hos hende. Men jeg kan få helt panik ved tanken om, at indføre en ny rutine hvor flasken ikke indgår som ritual, når hun allerede nu reagerer så voldsomt, de dage hvor hun ikke falder i søvn med den i munden. Pludselig bliver jeg helt i tvivl og tænker "er det virkelig nødvendigt at adskille den søvn og mælk?" Nuværende putning med flaske fungerer jo sådan set 9 ud a 10 gange. Overalt læser jeg bare, at man bør adskille de to ting i denne alder.
Derfor:
1) Hvordan får vi adskilt mælk og søvn på en god måde, så hun ikke skal græde sig i søvn?
2) Er det overhovedet muligt at lære at falde i søvn selv, lige her midt i en fase med seperationsangst? Eller er det bedst at sidde hos hende til hun sover, så hun kan mærke at vi er der? (Inden alt det her startede havde jeg en forestilling om, at skulle holde i hånd indtil hun sov - indtil hun måske var 3-4 år. Men helt så idyllisk fungerer det jo bare ikke, når hun laver "cirkus".)
2) Er det nødvendigt, at gennemtvinge adskillelsen af mælk og søvn - eller kan det ske helt naturligt og af sig selv med tiden?
Jeg er gravid med en lillebror som ankommer her til januar. Det presser mig en helt del, at hun til den tid gerne skulle have lært at falde i søvn af sig selv, så man ikke pludselig står med to grædende babyer på én gang :(
Håber min lange beretning gav mening... Jeg ser frem til, at høre fra dig.
På forhånd tak og mange hilsener
En mor i vildrede
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder