Annonce

Annonce

Brev:

Nætterne er noget rod


7. november 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Nætterne er noget rod

Hej igen.

Tak for dit svar sidst - du har ret tiden arbejder for os og vi har efterhånden fået virkelig godt styr på dagsrytmen.

Han er nu 5 måneder og sover 3 lure, de to første normalt 2 timer og så en på 40 minutter. Hvis den ene er kortere eller længere regulerer han ved næste, det er super godt. Jeg havde virkelig håbet på at det ville få en positiv indvirkning på nætterne, men det har det desværre slet ikke.

Han er meget urolig og jeg får måske 2 timer i det længste stræk i løbet af natten, resten af natten er jeg nede på en time af gangen og den sidste del, fra kl 4/5 sover jeg næsten ikke. Jeg er derfor meget træt og har ikke meget overskud, hvilken vores store pige er begyndt at reagere på.

Han vil ikke tage sutten, han bliver faktisk decideret sur hvis jeg prøver at give ham den. Det er dog begyndt at lykkedes en gang imellem ud på morgenen. Jeg har prøvet at berolige ham, hjælpe ham i en anden stilling, f.eks. på siden og det fungerer også nogen gange. Før i tiden var det altid brystet der duede, så det fik han - men nu kan han også finde på at nægte det og så bliver det meget frem og tilbage.

Det er derfor forskelligt fra nat til nat hvad der virker og hvor meget han vil ammes - det ligger imellem 3-6 gange. Han sover i en bedside ved siden af mig.

Dagen ser således ud.

Kl 7 - står op
Kl 8:45 ammes og puttes til lur
Kl 11 - kommer op og ammes
Kl 12 - er begyndt at få lidt grød og vand af kop - ammes efterfølgende
Kl 13:15 - ammes og puttes til lur
Kl 15:15 vågner og ...


Annonce

... ammes
16:15 ammes
Kl 17:45 ammes og puttes til lur
Kl 18:30 vågner og ammes
Ammes en del i løbet af aftenen
Kl 21- ammes og puttes i seng

Første amning om natten er som regel kl 23 og derefter er det så meget forskelligt - men alt mellem 3 og 6 gange i løbet af natten og det er svært at få ham til at sove til kl 7.

Jeg tæller sammen til at jeg ihvert fald ammer ham 15 gange i løbet af døgnet - og jeg kan tydeligt mærke forskel på om han spiser eller bare sutter - han spiser alle gangene. Er det ikke mange gange han skal ammes?

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre om natten. Han græder eller snakker/råber om natten. Måske det først blive godt den dag amningerne stopper helt om natten? Men hvornår kan han undvære det?

Jeg har prøvet at trøste uden at amme, men giver hurtigt op. Han bliver virkelig ked af det og da han normalt aldrig græder, kan jeg slet ikke holde det ud.

Han er en meget aktiv dreng, der inden for den seneste måned hat lært at trille fra mave til ryg, ryg til mave, dreje om egen akse og trække sig frem i armene - har han måske for meget uro i kroppen?

Han er en virkelig glad dreng der elsker selskab og er meget nem til smil og grin. Han er ikke så god til at ligge selv - vi skal helst snakke med ham og holde ham med selskab. En opgave hans storesøster er virkelig god til.

Jeg søger desperat efter gode råd til en bedre nattesøvn så jeg kan få lidt overskud tilbage og begynde at nyde de 2 dejlige børn jeg har. Lige nu er det bare hårdt.

Med venlig hilsen
MM

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce