Brev:
Søvnløse nætter

Kære Helen,
Vi har den dejligste glade pige på 11 måneder , som i store træk trives og følger sin udvikling. MEN, når det kommer til søvn, møder vi store udfordringer.
Vores datter har aldrig været nem at putte om aftenen og hun har altid haft mange opvågninger. Vi har hele tiden håbet at tiden ville arbejde for os og derfor har vi prioriteret at skabe tryghed og nærhed. Dette har betydet at vi har ligget med hende til hun faldt i søvn og at hun stort set altid har sovet i smørhullet mellem os. Dertil kommer, at det stort set kun er mor der dur og sådan har det været meget længe, til stor frustration for både mor og far.
For tre måneder siden fandt vi ud af, at hun havde væske i ørerne. Dette betød gråd ved putning og endnu flere opvågninger. Det eneste der kunne få hende til at falde til ro, var bryst og vuggen i mors arm. Nu har hun så endelig fået dræn og vi håbede derfor at vores nætter ville blive bedre – men nej!
Vores datter er stadig rigtig svær at putte:
I egen seng er hun helt umulig. Først bliver hun helt legesyg og pjattet og derefter bliver hun ked af det, så snart man går. Vi har prøvet at svøbe hende i dynen, hvor hun har sin puttebamse og får sin godnat sutteflaske. Men det er desværre ikke lykkes os at putte hende i egen seng endnu.
Derudover er hun nået til at punkt hvor hun heller ikke kan finde ro når vi ligger med hende og sjældent også når vi går med hende i armene. Vi har ligeledes prøvet at putte hende i en voksi-pose, men heller ikke det virker – hun vrider sig og bliver ked af det. Derfor har vi det sidste stykke tid måtte putte hende i voksi-posen og gå med hende i barnevognen for at få hende til at sove – hvilket jo på ingen måde er ...
... hensigtsmæssigt. Og når hun vågner om natten ender det altid med at hun ligger ved mit bryst, så vi alle får sovet så meget som muligt.
Vi har også prøvet at bade hende om aftenen, for at få hende til at slappe af og falde ned. Hun elsker at være i bad og er hun ked af det, får det hende altid i godt humør. Men badet virker dog snarere til at opkvikke hende og det med at give massage bagefter er ikke rigtig til. Hun kravler rundt og fjoller.
Vores dag ser sådan ud:
Kl. 07 – vågner
Kl. 07.30 – morgenmad: havregrød eller yoghurt, vand i kop
Kl. 09 - formiddagssnack: ½ bolle med smør + lidt frugt, vand i kop
Kl. 10 – sover formiddagslur. Nogen gange 45 min andre gange 2 timer.
Kl. 12 – frokost: rugbrødsmad med pålæg + lidt grøntsager, vand i kop.
Kl. 14-15 – sover eftermiddagslur. For det meste sover hun omkring 1 time.
Kl. 16 – eftermiddagssnack: ½ bolle med ost + lidt frugt, vand i kop.
Kl. 18 – aftensmad: det vi nu spiser. Eks. gryderet m. ris og så sidder hun med agurk/gulerod.
Kl. 18.30 – Hver anden dag kommer hun i bad efter aftensmad.
Kl. 19.30 – 20-00 – puttes med flaske (150 mm). Vi siger godnat til far, finder dyne og puttebamse, mor synger 3-4 sange mens hun får sin mælk. Hvis ikke hun falder i søvn der, ender hun som sagt tit på armen eller i barnevognen.
Kl. 22 –23: hun får endnu en flaske (150 mm).
I løbet af natten er hun meget urolig, vender og drejer sig, sætter sig op og græder lidt.
Vi har virkelig brug for hjælp – vi famler i blinde og ved slet ikke hvor vi skal gribe fat? Vi ønsker så meget at få lidt mere ro om natten og at vores datter ligeledes kan lære at sove i egen seng.
De kærligste hilsner
To trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.